Livet har været en lang og hård kamp for Rodayna Jaber. En kamp, hun konfronteres med, hver gang hun kigger ud ad vinduet i sit hjem og ser bosættelsen overfor.
Det begyndte 5. juni 1967. Gennem bjergterrænet, der omkranser byen Hebron på Vestbredden, kom israelske soldater kørende. De bar hjelme på hovedet og geværer over skuldrene. Seksdageskrigen var netop begyndt. Dengang var hun 4 år og uvidende om krig og dens konsekvenser.
Hendes far derimod var ikke i tvivl om, at familiens liv som bønder ville ændre sig markant. Han ville flygte til Jordan sammen med de tusindvis af andre palæstinensere, der følte sig tvunget til at forlade deres hjemland. Men Rodayna Jabers mor nægtede at tage med.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her