Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Pludselig ser redningsholdet, at træbunden er faldet ud af gummibåden, så flygtningene ætses af bådens bundvand – en blanding af saltvand, menneskelig afføring og brændstof.
Foto: Jacob Ehrbahn

Pludselig ser redningsholdet, at træbunden er faldet ud af gummibåden, så flygtningene ætses af bådens bundvand – en blanding af saltvand, menneskelig afføring og brændstof.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kæmper for livet i vandet. Fægter med arme og ben. Rækker armene ud mod Chris og hans hold

Den stadig urutinerede besætning på 'Sea-Watch 2' tvinges til at reagere som garvede redningsfolk, da en gummibåd fyldt med flygtninge dukker op i horisonten. Missionen er for alvor i gang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først er det bare en prik i horisonten. Så skimter vi noget, der ligner en stor hvid banan, som vugger op og ned på bølgerne. På bananen sidder en hel del mennesker. Det er svært at vurdere, præcis hvor mange. Vi skal tættere på.

Styrmand Reinoud Smits har kommandoen på agterdækket, hvor vores to hurtige gummibåde er fastgjort. ’Tornado’ hedder den ene, og nu løftes den i vandet.

Det var fuldkommen vanvittigt. Folk druknede inde i båden

To store sække med redningsveste læsses ned i en anden gummibåd, en simpel en af slagsen, der som en anhænger hægtes bag på ’Tornado’ for enden af et tov.

Og så er det ellers af sted.

Ved rattet sidder halvt tyske, halvt italienske Christian Totti, der til daglig har et firma, som importerer værktøj fra Japan. Han har lægen Stefanie Pender og den unge tolk Gennaro Giudetti med i båden. Den springer hen over det ultramarinblå Middelhav med anhængeren hoppende efter sig.

Mange, mange flere

I samme øjeblik, de når frem til flygtningebåden, begynder Stefanie og Gennaro at dele redningsveste ud. Nu kan de se, at der er flere mennesker om bord, end det umiddelbart så ud til. Omkring 125 kvinder, mænd og børn er stuvet sammen i den billige båd.

Sea-Watch-folkene præsenterer sig og opfordrer flygtningene til at bevare roen. Og spørger, om de sejlede ud fra Libyen sammen med andre både.

Det gjorde de ikke, lyder svaret. De sejlede alene ud klokken 23 aftenen inden og har nu været på havet i 16 timer.

»Det hele var lidt kaotisk. Nogle af flygtningene begyndte at skændes, men jeg fik ikke fat i, hvad det handlede om«, siger Christian Totti, som her på ’Sea-Watch 2’ bare hedder Chris.

Vi sidder næste morgen på brodækket og rekonstruerer redningsmanøvren.

Gummibåden bryder sammen

Flygtningene tager redningsveste på. Eller forsøger i det mindste. Mange af dem får den ikke spændt rigtig fast. En halv snes mænd falder i vandet. Chris og de to andre på ’Tornado’ fisker dem op og sejler dem til ’Sea-Watch 2’.

Mændene slingrer drivvåde og nedkølede hen ad dækket. Vi giver dem redningstæpper og en flaske vand og følger dem helt forud på skibet, til ankerdækket, hvor de synker sammen. Vi hjælper dem med at få deres våde tøj af.

Deres kroppe er nogle steder ætset af en syrelignende væske, der har skvulpet rundt i bunden af gummibåden. En væske blandet af brændstof, saltvand og menneskelig afføring. Enkelte har mærker efter cigaretter, der er blevet skoddet på deres rygge i den libyske flygtningelejr, de nu i det mindste er sluppet væk fra.

Foto: Jacob Ehrbahn

En af mændene vil ikke have, at jeg hænger hans træningsbukser til tørre.

»Jeg har et telefonnummer i lommen«, siger han.

Et par af de andre klamrer sig til en koran.

Da Chris er på vej tilbage til flygtningebåden, ser han nogle træplader flyde på bølgerne. For et øjeblik siden udgjorde disse plader en tredjedel af bunden i den hvide gummibåd.

Nu befinder flygtningene sig med andre ord på en bundløs pram. Mange af dem kæmper for livet i vandet. De fægter med arme og ben og rækker hænder ud mod Chris og hans hold.

»Det var fuldkommen vanvittigt. Folk druknede inde i båden«, siger Chris. »Der var så mange i vandet. Hvor skulle vi begynde? En mand lå oven på en kvinde. En anden mand havde linen fra redningsvesten mellem tænderne for at undgå at miste vesten«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fire klarede den ikke

I mellemtiden har ’Sea-Watch 2’ sat den anden hurtige gummibåd i vandet. ’Delta’ er navnet. Sammen med ’Tornado’ begynder den at fragte de skibbrudne over til ’Vos Hestia’, et større skib, der tilhører Red Barnet.

’Vos Hestia’ er ankommet til stedet her – godt 30 sømil ud for den libyske kyst – lidt senere end ’Sea-Watch 2’ og får nu til opgave at sejle alle flygtningene, de fleste fra Ghana eller Nigeria, til Italien.

Så bare til

I baggrunden ligger et større krigsskib, måske fra Frontex, EU’s grænsepoliti, og overvåger redningsaktionen. Det sender en helikopter i luften. På intet tidspunkt giver skibet en hjælpende hånd.

Chris og et par andre hænder hiver en kvinde om bord. Først tror de, hun er død, men så spærrer hun pludselig øjnene op. Der er et panisk, et dødeligt angst blik i de øjne. Hurtigt får de sejlet hende hen til vores skib, hvor læge Robert Bellin tager sig af hende.

Men lidt senere er hun og de andre gæster på ’Sea-Watch 2’ kommet så meget til hægterne, at de kan sejles over til ’Vos Hestia’.

Tilbage på vores dæk ligger bunker af våde redningsveste og gennemblødt tøj.

’Vos Hestia’ sejler væk med de reddede flygtninge. Men der er desuden fire døde om bord. En af dem var mor til et 16 måneder gammelt barn, som også var med i den hvide gummibåd.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden