Premierminister Theresa May taler til et vælgermøde i Slough tirsdag.
Foto: Stefan Rousseau/AP

Premierminister Theresa May taler til et vælgermøde i Slough tirsdag.

Internationalt

Theresa May: Jeg vil ændre menneskerettighederne, hvis de står i vejen for ny terrorlov

Den britiske premierminister skærper sin retorik i valgkampens slutspurt.

Internationalt

Theresa May, den britiske premierminister, vil gøre det lettere for myndighederne at deportere terrormistænkte tilbage til deres hjemlande.

Theresa May vil have længere fængselsstraffe til terrordømte.

Og Theresa May vil vil i højere grad kunne »begrænse terrormistænktes frihed og mulighed for at rejse rundt, når vi har beviser nok for, at de er en trussel, men ikke nok beviser til at retsforfølge dem«.

Men hvad hvis menneskerettighederne står i vejen for, at de valgløfter kan blive til virkelighed?

På et vælgermøde i Slough i går svarede Theresa May på netop det spørgsmål:

»Hvis vores menneskerettighedslove forhindrer os i at gøre det, vil vi ændre lovene, så vi kan gøre det«, lød det fra Theresa May.

Hvis vores menneskerettighedslove forhindrer os i at gøre det, vil vi ændre lovene

»Hvis jeg bliver valgt som premierminister på torsdag, så begynder det arbejde på fredag«, lovede Det Konservative Partis kandidat.

Den opsigtsvækkende udmelding har skabt overskrifter verden over. Stort set samtlige af de britiske medier rapporterer om premierministeren, som vil »rive menneskerettighederne i stykker«, som The Guardian skriver.

Kritiseret for nedskæringer

Terror, og hvordan man beskytter sig imod den, er blevet et brandvarmt emne i den britiske valgkamp.

To terrorangreb på blot to uger har gjort det - et i London og et i Manchester. Og Mays kritikere har brugt begivenhederne som afsæt til at kritisere hende for nedskæringer hos politiet og sat spørgsmålstegn ved, hvordan efterretningstjenesterne arbejder.

Som The Guardian har citeret Labour-lederen Jeremy Corbyn for at sige for nylig:

»Det er ikke billigt at holde vores land sikkert. Theresa May nægter at bevilge de ressourcer, som der er brug for. Hun har skåret drastisk ned på midlerne til politiet, vores domstolssystem og styrker ved grænserne«.

I går lød modsvaret fra May:

»Mens vi ser, at truslen ændrer sig, udvikler sig og bliver mere kompleks, er det nødvendigt at sikre, at vores politi og sikkerheds- og efterretningstjenester har de kræfter, de har brug for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden