Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Carolyn Kaster/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert om Comey-erklæring: Det er en sammenblanding af magtens tredeling

Eksperter vurderer, at tidligere FBI-direktør James Comeys erklæring beskriver en præsident, der foretager »uhørte træk«, der »aldrig er set før«. Nu skal Comey vidne foran Senatet, der søger svar på Trumps mulige Rusland-forbindelser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erfaringen viser efterhånden, at man skal passe overordentligt meget på med at spå om præsident Donald Trumps reaktioner på stort set noget som helst.

Men det er nok alligevel ikke fuldkommen galimatias at gætte på, at han ikke ligefrem glæder sig til, at tidligere FBI-direktør James Comey i eftermiddag sidder i vidneskranken foran det amerikanske senats efterretningsudvalg i Washington.

Her skal han modtage spørgsmål om handlingsforløbet omkring de påståede forbindelser mellem præsidentens stab og Rusland.

Allerede i går offentliggjorde James Comey en erklæring, hvor han beskriver en række møder mellem ham selv og præsidenten, og indholdet kan potentielt gøre eftermiddagens høring til en meget ubekvem affære for Trump.

Comey skriver, at han bekræftede over for Trump, at han ikke personligt var i FBI's søgelys, hvorefter Trump bad ham erklære det offentligt.

»At Trump beder FBI-direktøren om at erklære det offentligt, det er et usædvanligt og meget, meget uhørt træk. En amerikansk præsident skal slet ikke bede en FBI-direktør om noget som helst. Det er en sammenblanding af magtens tredeling, og det ser rigtig skidt ud for Trump«, siger Anders Agner, der er chefredaktør på Kongressen.com - et dansk medie med fokus på amerikansk politik.

Anders Agner peger på, at det er endnu mere spektakulært, at præsident Trump ifølge erklæringen har bedt Comey om at droppe undersøgelserne af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynns forbindelser til Rusland.

»Det er endnu mere uhørt. Det er ikke bare usædvanligt. Det er helt uden for nummer, og det skal en præsident slet ikke begynde at overveje«, siger Anders Agner og fortsætter:

»Hvis det er sandt, så kan der være en obstruction of justice (forsøg på at påvirke en efterforskning, red.). Har han forsøgt at bremse noget, han ikke må? Så begynder vi at være oppe i en kaliber, hvor ingredienserne til en rigsretssag kan være til stede«.

Der har tidligere været historier i medierne om, at Trump direkte bad James Comey droppe undersøgelsen af Mike Flynn - noget, som Trump indtil nu selv blankt har benægtet skulle være foregået.

Men hvis det viser sig at være tilfældet, er det ikke udelukket, at sagen kan føre til en rigsretssag, påpeger leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre Poulsen.

»Det er en adfærd, der aldrig er set før. Måske med undtagelse af Nixon under Watergate, som for eksempel brugte CIA til at stoppe FBI. Det var en obstruction of justice. Og det findes eksperter i USA, der mener, at der allerede formelt er grundlag for en rigsretssag, mens nogen mener, der mangler noget endnu«, siger Niels Bjerre Poulsen.

Krakelerer republikansk fortælling om Trump?

Ovenstående eksempler er de to i James Comeys erklæring, der mest tydeligt peger på konkrete tilfælde, hvor Donald Trump angiveligt skal have forsøgt at påvirke FBI's og Comeys arbejde.

Men erklæringen giver også indikationer af en meget opsøgende præsident, der hele ni gange har haft behov for at tale under fire øjne med FBI-direktøren. Og når han har haft behov for det, er det foregået uden om justitsministeren, som ellers normalt står for at formidle kontakten mellem præsidenten og FBI.

»Det er et brud på normal procedure, og det skal ses i et større billede af, at præsidenten så aktivt søger FBI chefens selskab og dialog. Og det ser altså godt nok lidt mærkeligt ud. Det er højst usædvanligt«, siger Anders Agner fra Kongressen.com. Han fortsætter:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når han så går uden om de normale kanaler, så tænker man: hvorfor den her store interesse og hvorfor ikke følge den normale procedure? Sammen med de andre ting, der står i Comeys erklæring, så ser det godt nok ikke for kønt ud«.

Han bakkes op af Niels Bjerre Poulsen. Han vurderer, at indholdet i erklæringen har fået nogle republikaneres fortælling om, at Trump bare er en aparte og impulsiv præsident på overfladen, men en professionel businessman og politiker i kulissen, til at krakelere.

»Det billede er væk, må man sige. Der er ting i den erklæring, der bidrager til et mønster af en præsident, der bare ingen begreber har om, hvad man bør og ikke bør, og at det er upassende for en præsident at lægge pres på den øverste efterforskningsperson i riget«, siger Niels Bjerre Poulsen.

James Comey skriver også i erklæringen, at han allerede efter første møde med Trump begynder at nedfælde referater over sine samtaler. Noget han efter eget udsagn ikke plejer at gøre.

Og ifølge Anders Agner vidner de ekstraordinære referater om, at James Comey allerede fra start har fornemmet, »at der var noget galt«.

»Det signalerer, at der har siddet en meget erfaren FBI-chef, der ved første møde har tænkt, at det her er ikke så godt, og potentielt er det forkert. Så det er noget, jeg er nødt til at gøre mig notater om for at kunne dokumentere forløbet bagefter«, siger Anders Agner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden