Fakta: Her er middelhavsruten

Internationalt

I over to uger har Politikens medarbejdere været en del af mandskabet på det tyske NGO-skib ”Seawatch 2”, der redder nødstedte flygtninge og migranter i Middelhavet. Strømmen over Middelhavet på usikre skibe og i gummibåde er eksploderet efter Gadaffi-diktaturets fald i Libyen i 2011.

Højsæsonen starter i maj, det er både flygtninge fra krige og konflikter og fattige mennesker fra især Vestafrika  på jagt efter håb og et bedre liv, der drager ud på den livsfarlige  rejse over havet. Men farerne opstår længe før de når Middelhavets kyst.

Overfald, røverier og voldtægter sker jævnligt på ruterne frem til det vigtigste transitland, Niger og videre fra ’Afrikas smuglerhovedstad’ Agadez gennem Sahara, hvor tørst, sult, sammenbrudte biler flere overfald og korrupte grænsevagter udgør nye trusler.

  • Kvinder og børn udgør en voksende del af migranter og flygtninge, i 2017 været 17 pct. børn, 11 pct. kvinder og 72 pct. mænd.
  • Hovedparten er i 2017 kommet fra Nigeria, Bangla Desh, Guinea og Elfenbenskysten.
  • Niger. Et af verdens fattigste lande, strømmen af flygtninge og migranter er blevet til en industri, som mange lokale lever af. EU og især Tyskland pumper store beløb ind i landet for at få styr på menneskestrømmene.
  • Agadez ’Afrikas smuglerhovedstad’. Gennem århundreder har byen midt i Sahara været knudepunkt for karavaner og smuglere. Størstedelen af folkevandringen fra Vestafrika går igennem Agadez, hvor hele kvarterer i byen huser ventende flygtninge og migranter.
  • Seguedine. Sidste stop på ruten før den gennemhullede libyske grænse.  Myndighederne har skærpet kontrollen, men det får smuglerne til at kører uden om byen på endnu farligere ruter gennem ørkenen.
  • Grænseområdet mellem Libyen og Niger. Er særligt kritisk man skal betale korrupte myndigheder og undgå de berygtede røverbander fra Tuareg- og Tubu befolkningerne, som også kæmper indbyrdes om grænsekontrollen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden