Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Socialdemokraterne: Send flygtninge og migranter tilbage til EU-lejre i Nordafrika

Migranter og flygtninge, som kommer til Europa, skal sendes til EU-lejre i Afrika, mener Socialdemokratiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokratiet er parat til et radikalt opgør med EU's asylpolitik, skriver Berlingske onsdag.

I et nyt udspil foreslår partiet, at migranter og flygtninge, som ankommer til Europa, skal sendes tilbage til EU-drevne lejre i afrikanske lande.

Herfra kan de søge om asyl i EU og få deres sag behandlet under midlertidig beskyttelse. Det forklarer Socialdemokratiets Europa-ordfører, Peter Hummelgaard.

Desuden skal lejrene sætte en stopper for den strøm af mennesker, som forsøger at komme til Europa.

»Det er migranter, som kommer fra lande som Bangladesh, Nigeria og Guinea-Bissau. Denne folkevandring vil fortsætte, så langt øjet rækker alene på grund af Afrikas befolkningsvækst og klimaforandringer«, siger Peter Hummelgaard til Berlingske.

'Inhumant og kynisk'

Det nuværende asylsystem betegner han som 'inhumant og kynisk', fordi den eneste mulighed for mange migranter er at gå under jorden og leve som 'moderne fattige daglejere' i Europa.

En ordning med EU-kontrollerede lejre vil også fjerne grundlaget for menneskesmuglere, fremhæver Peter Hummelgaard.

S-ordføreren ser ingen problemer i forhold til flygtningekonventionen ved at lade behandlingen af asylsager foregå i eksempelvis Libyen eller Marokko.

Delvis opbakning fra EL og R

Forslaget har ifølge Berlingske opbakning i Folketinget. Dog med et par forbehold fra blandt andet De Radikale og Enhedslisten.

»At oprette lejre i Afrika, hvorfra man kan genbosættes i Europa, hvis man har langvarigt behov for beskyttelse, vil da være et kæmpe fremskridt«, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til avisen.

Men det vil være utopi at få forslaget gennemført, tilføjer hun, hvis EU-landene ikke kan blive enige om en solidarisk fordeling af flygtninge.

Samme bekymring har De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen. Hun glæder sig dog ifølge Berlingske over, at Socialdemokratiet med udspillet 'endelig bevæger sig ind på et fælles europæisk spor'.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden