Virus-angreb var designet til at ødelægge, viser nye beviser. Her ses et live-kort over angrebet spredning hos Bitdefender.
Foto: Vadim Ghirda/AP

Virus-angreb var designet til at ødelægge, viser nye beviser. Her ses et live-kort over angrebet spredning hos Bitdefender.

Internationalt

Cyberangreb var designet til at ødelægge

Økonomisk berigelse har aldrig været motivationen for hackerne bag Petya-virus, viser nye beviser.

Internationalt

Det globale cyberangreb, der tirsdag lammede danske Mærsk og virksomheder verden over, var designet til at ødelægge og lamme den ukrainske it-infrastruktur - ikke økonomisk berigelse.

Sådan lyder vurderingen fra flere sikkerhedseksperter efter nye beviser om Petya-virussen er kommet frem.

»Det ligner et forsøg på at skabe destabilitet primært med afsæt i Ukraine«, siger Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert og partner i CSIS Security Group.

Angrebet var kamufleret som et afpresnings-angreb, der i fagjargon kaldes ransomware, hvor ofrene opkræves løsesummer for at genvinde kontrollen over deres it-systemener.

Det peger i retning af Østeuropa, og jeg vil godt afsløre, at sporene indikerer, at det er en bande, vi har set før

Nu viser nye beviser fundet i virussens kildekode, at det aldrig har været muligt for ofrene at få deres data de-krypteret, også selv om de troligt betalte løsesummen.

Det skriver sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Det underbygger, hvad flere sikkerhedseksperter allerede mistænkte: at angrebet ikke var økonomisk motiveret, men politisk.

»Det her bekræfter, at der er et klart politisk motiv, der også falder sammen med fejringen af Ukraines post-sovjetiske grundlov«, siger Peter Kruse.

Det lugter af bjørn

Peter Kruse fortæller, at der er flere spor, som CSIS i øjeblikket følger, for at finde ud af hvem der står bag angrebet.

Blandt andet hvordan koden er designet, måden angrebet er udført på, og hvor det hele begyndte.

Meget tyder på, at angrebet startede i programmet M.E.Doc, som ukrainske revisorer bruger til skatteindberetning. Herfra spredte virussen sig hurtigt via forbundne interne netværk og lammede store dele af den ukrainske it-infrastruktur.

Desuden påpeges sammenfaldet med fejringen af den ukrainske grundlovsdag 28. juni af Craig Williams, der er teknisk researcher i it-giganten Cisco:

»Man rammer ikke dagen før grundlovsdag uden nogen grund«, siger han til New York Times.

Ukrainske myndigheder gav hurtigt arvefjenden Rusland skylden for angrebet, men Peter Kruse understreger, at det stadig er for tidligt at pege entydigt i en retning.

Meget tyder dog på, at skurkene skal findes i den region, vurderer han:

»Det peger i retning af Østeuropa, og jeg vil godt afsløre, at sporene indikerer, at det er en bande, vi har set før. En gruppe som mistænkes for at være finansieret af en nation«, afslutter han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce