Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

I interviewet med Oliver Stone advarer Vladimir Putin mod, at det vil ende tragisk, hvis der ikke kommer en international cyber-aftale.
Foto: Imglobalfilm

I interviewet med Oliver Stone advarer Vladimir Putin mod, at det vil ende tragisk, hvis der ikke kommer en international cyber-aftale.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eskalerende cyberkrig: Putin vil have en international konvention om digitale våben

Ruslands præsident opfordrer til en global aftale om kontrol af cybervåben, for ellers bliver følgerne »tragiske«. Gratis omgang, siger analytikere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stat står efter alt at dømme bag det globale cyberangreb, der lammede Ukraine og spredte sig til over 60 lande, lukkede A. P. Møller - Mærsks containerhavne og forstyrrede den globale verdenshandel. Og Rusland er blevet beskyldt for direkte eller indirekte at stå bag de globale it-ødelæggelser. Det afviser Kreml, og som altid i cyberkrigsførelse er det svært at finde håndfaste beviser; bagmændene kan let maskere sig på nettet, og det er typisk hackergrupper, der som lejesoldater tilknyttes på en slags freelancebasis.

Men det globale cyberangreb med en statslig afsender er det andet på halvanden måned, som har forvoldt store skader og mærkbare konsekvenser for civile. Nordkorea stod, ifølge efterretningstjenester og it-sikkerhedsfirmaer, bag det såkaldte WannaCry-angreb i maj. I begge tilfælde var den amerikanske efterretningstjeneste NSA's eget hackerværktøj med til at udbrede angrebene efter at være blevet hacket og lækket på internettet.

Og angrebene kommer efter forskellige statsligt styrede hackeraktioner og -modreaktioner de seneste år, blandt andet Ruslands påståede hack af Det Demokratiske Parti og tilhørende påvirkningskampagne ved det amerikanske præsidentvalg.

Putin: USA har aldrig besvaret vores forslag

Eskaleringen af den globale cyberkonflikt har fået erhvervslivet med Microsoft i spidsen til at opfordre verdenssamfundet til at indgå en våbenkontrolaftale - en digital Genève-konvention. Og i et interview med den amerikanske filminstruktør Oliver Stone, der lige er blevet sendt i tv i store dele af den vestlige verden, gør Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig til talsmand for det samme.

»Hvis vi ikke bliver enige om et regelsæt på området, kan følgerne af denne malstrøm af begivenheder blive alvorlige og tragiske«, siger Putin.

»De mest sårbare lande over for denne type angreb er dem med de mest teknologisk avancerede økonomier. Men uanset hvad, er det en meget farlig tendens. Det er en farlig vej at gå, og vi har brug for regler«, lyder det fra Putin i interviewet, der er givet inden det seneste cyberangreb.

Ruslands præsident fortæller også, at Rusland i efteråret 2015 forelagde USA et forslag om udarbejdelsen af en sådan traktat om brug af cybervåben.

»Men amerikanerne svarede os slet ikke«.

Claus Hjort: Stort fokus i Nato

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og derfor i særdeleshed sårbar over for de stadig mere udbredte it-angreb. Tidligere på året udpegede regeringen Rusland som ansvarlig for et hack mod Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet, hvor angriberne havde fået adgang til emails, der så vidt vides dog kun indeholdt uklassificeret indhold.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sagde 22. juni til Information, at international våbenkontrol vil være i Danmarks interesse:

»Situationen udvikler sig kun i én retning – mod at de store og ressourcestærke lande vil udvikle voldsomme offensive cyberkapabiliteter, og at der vil ske en spredning af disse cyberangrebsværktøjer, som også kan true Danmark. På en eller anden måde bør man prøve at skabe en international regulering, konventioner eller andet, for lige nu er det en jungle derude«, lød det fra spionchefen.

Oven på det nye cyberangreb, der ramte Danmarks største virksomhed, ønsker forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) dog ikke at svare på Politikens spørgsmål om regeringens holdning til en art konvention, der kan regulere brugen af cybervåben.

»Cyberangreb udgør en stigende trussel mod vores samfund. Det så vi senest ved det cyberangreb, som i tirsdags ramte flere lande, herunder også Mærsk i Danmark. Vi skal blive ved med at bekæmpe truslerne både nationalt og internationalt. Jeg har netop været til forsvarsministermøde i Nato, hvor der er et stort fokus på at imødegå de voksende cybertrusler«, siger forsvarsministeren i en email.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Claus Hjort peger desuden på, at Nato sidste år blev enige om, at brug af cybervåben kan aktivere artikel 5 og den såkaldte musketered.

»Cyberkrigsførelse adskiller sig som sådan ikke fra konventionelle krigshandlinger, og derfor gælder de internationale regler om væbnet konflikt også i forhold til cyberkrigsførelse«.

Putin vil stoppe det frie internet

Ifølge flere cybermilitære eksperter er det en gratis omgang for Putin at gøre sig til talsmand for en konvention til at regulere det digitale våbenkapløb. Studielektor Dorthe Bach Nyemann fra Forsvarsakademiet fortæller, at Rusland siden slutningen af 1990'erne har frembragt ønsket om international regulering af informationsteknologien og nettet.

»Og det lyder jo som en besnærende idé, men i realiteten ønsker Rusland og andre diktaturstater som Kina en regulering, som de liberale demokratier ikke kan leve med. De autoritære stater ønsker at opnå en fuld kontrol med informationerne på internettet for at kunne styre befolkningerne. USA og andre liberale demokratier kan naturligvis ikke leve med det, for den frie og uhindrede strøm af informationer på nettet er afgørende for både økonomisk vækst, udvikling og demokratiske borgerrettigheder«, siger Dorthe Bach Nyemann, der forsker i cyberkrigsførelse.

Samme overordnede vurdering kommer fra Jeppe Teglskov Jacobsen, der forsker i emnet ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Hvor en decideret international konvention ikke er realistisk, mener forskerne til gengæld, at der kan være basis for at blive enige om nogle tillidsbaserede normer eller overordnede principper, i stil med dem, man så mod afslutningen af den kolde krig.

»Det kan handle om at indgå samarbejde om at mødes og drøfte adfærd på nettet, dele viden, støtte hinandens efterretningsarbejde og udlevere hackere til retsforfølgelse. Det er ikke et quick fix, men en række tillidsskabende mekanismer vil kunne afhjælpe problemerne på længere sigt, og det er der virkelig behov for«, siger Dorthe Bach Nymann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På fredag skal Donald Trump for første gang som præsident for USA møde Putin, når der er G20-topmøde i Hamborg.

Dorthe Bach Nyemann mener ikke, der er grund til at tro på noget internationalt samarbejde om it-våbenkontrol:

»Trump har det generelt dårligt med multilateral regulering, så hans rygmarvsreaktion vil formentlig være et nej. Hvis han vil noget, kan det måske blive i form af en bilateral aftale med Rusland, hvor han og Putin giver håndslag på nogle ideer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden