Trumps twitter-krig mod det amerikanske nyhedsmedie CNN eskalerer.

Trumps twitter-krig mod det amerikanske nyhedsmedie CNN eskalerer.

Internationalt

Trump mod medierne: USA's præsident håner CNN med fight-video på Twitter

Krigen mod de etablerede 'falske medier', som USA's præsident, Trump, kalder dem, fortsætter. Det går særligt hårdt ud over nyhedsmediet og tv-stationen CNN.

Internationalt

Tidligere i dag langede præsident Donald J. Trump hårdt ud efter de etablerede medier ved et arrangement i John F. Kennedy Center for the Performing Arts i Washington.

»De falske medier prøver at lukke munden på os, men det får de ikke lov til. For folket kender sandheden. De falske medier forsøgte at forhindre os i at vinde Det Hvide Hus. Men jeg er præsident, og det er de ikke«, lød det fra Trump ifølge New York Times.

Den bredside er imidlertid blevet overgået med en såkaldt GIF-video, som præsidenten har offentliggjort på Twitter.

Videoen er lagt op på twitter efter præsidenten tidligere forsvarede sine - for en præsident - helt usædvanlige online-aktiviteter. Det skyldes med Trumps egne ord: at han er moderne-præsidentiel.

Donald Trump har længe været i åben krig med de etablerede amerikanske medier, som ifølge Trump leverer falske nyheder og er urimeligt kritiske i deres dækning af den amerikanske præsident.

Senest forbød præsidenten medierne af sende live fra pressebriefinger i Det Hvide Hus. Det fik CNN til at sende en tegner, som normalt bruges ved lukkede retssager, til næste briefing i protest.

Trump mod CNN

Netop CNN er ekstra hårdt ramt af præsidentens vrede for tiden, og der landede en kærkommen appelsin i Trumps turban, da det kom frem, at tre CNN-journalister havde forladt mediet efter tilbagetrækningen af en artikel om Trumps påståede russiske forbindelser.

Det fik Trumps indre sangfugl til at bryde ud i spontan sang på Twitter:

En intern undersøgelse udført af ledelsen i CNN afslørede, at journalisterne bag historien ikke havde overholdt redaktionelle procedurer inden offentliggørelsen af artiklen.

Historien, der fortalte, at Kongressen efterforskede en russisk investeringsfond med forbindelser til Trumps embedsmænd, citerede kun en anonym kilde.

Og den type artikel skal forbi faktatjekkere, advokater og eksperter inden publicering, skriver CNN.

Historien blev fjernet fra hjemmesiden, og den Trump-allierede republikaner Anthony Scaramucci, som var omtalt i artiklen, fik en undskyldning.

»CNN gjorde det rigtige. God beslutning. Undskyldningen er accepteret. Alle laver fejl. Lad os komme videre«, tweetede Scaramucci den følgende morgen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce