Melanie og Donald Trump foran monumentet for Warszawa-opstanden i 1944, hvor han i går holdt sin første offentlige tale i Europa.
Foto: Evan Vucci/AP

Melanie og Donald Trump foran monumentet for Warszawa-opstanden i 1944, hvor han i går holdt sin første offentlige tale i Europa.

Internationalt

Donald Trump kommer til topmøde med vind i ryggen efter historisk tale

Til trods for præsidentens løfter om, at USA står sammen med sine Nato-partnere, er der store problemer at løse på G20-topmødet i Hamburg

Internationalt

Det er næsten blevet rutine at diskutere, om den amerikanske præsident, Donald Trump, nu også mener det alvorligt, når han gang på gang overrasker på Twitter eller talerstolen. Således også denne gang, hvor spørgsmålet nu er, hvorvidt han rent faktisk mente det, da han under gårsdagens tale i Polens hovedstad, Warszawa, lovede, at USA vil stå bag sine europæiske Nato-partnere og leve op til alliancens forpligtelser i tilfælde af et angreb.

Til gengæld står det næppe til diskussion, at præsidenten med sin tale på den historiske Krasinskiplads sikrede sig en weekend i betydeligt mere behagelig atmosfære end tidligere forventet i Hamburg. Hertil ankom han i går for at være en af de absolutte hovedpersoner i G20-topmødet mellem statsledere fra verdens rigeste og mægtigste lande.

»Til dem, som tvivler og kritiserer vores faste holdning, vil jeg sige, at USA ikke kun med ord, men også gennem vores handlinger har vist, at USA står helt og fast bag artikel 5. Ord er lette, men handlinger er det, der tæller«, sagde Donald Trump i Warszawa i sin første offentlige tale i Europa.

Dermed udtalte præsidenten endelig de ord, alle hans europæiske kolleger har sukket efter og ventet på i månedsvis. Den Nato-alliance, Donald Trump flere gange har omtalt som ’forældet’, synes at bestå.

Til gengæld for løftet om hjælp kvitterede det polske publikum på pladsen med det, Donald Trump kom til Polen efter. Taktfast blev hans navn råbt flere gange under talen, der sluttede med stående bifald. Præcis de tv-billeder, Donald Trump vil sende hjem til USA for at styrke den præsidentielle udstråling, han ofte selv har travlt med at skyde ned på Twitter.

Til trods for tilsagnet om, at USA står ved sine forpligtelser over for Nato-partnerne, er alt dog langtfra lutter idyl ved topmødet i Hamburg. En nærmest belejret og lukket by, som Donald Trump måtte flyves ind til i helikopter fra lufthavnen for at komme sikkert og rettidigt frem. Omkring 100.000 demonstranter har demonstreret og vil fortsat protestere mod topmødet. De betragter det som en »illegitim verdensregering«, som mange af dem har formuleret det, der ikke har ret til at træffe beslutninger.

Welcome to Hell

Også inde i de store messehaller i Hamburg, som tilfældigvis ligger som nabo til byens mest rebelske og ’røde’ kvarterer, Sternchanzen og St. Pauli, vil der være uenighed.

Fra nabokvartererne bød autonome demonstranter Donald Trump og andre tilrejsende velkommen til byen under mottoet ’Welcome to Hell’.

Selv om der er meget langt til enighed mellem USA og EU om nogle af topmødets andre store temaer – frihandel, klima og årsagerne til masseflugt – vil det trods alt næppe føles som et helvede at forhandle for hverken Trump eller andre. Men medmindre den amerikanske præsident har tænkt sig at komme med andre overraskende tilsagn, vil der givet være heftig søgang i den maritime hansestad.

Hvad angår klimaet, har de 19 øvrige mødedeltagere en chance for at skabe historie, efter Donald Trump meldte USA ud af Paris-aftalen om mindskelse af udledningen af kulstof. Det mener i hvert fald den internationale direktør for Greenpeace, Jennifer Morgen, som i en udtalelse siger:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Trumps beslutning om at forlade Paris-aftalen gør en stærk fælles deklaration fra G20-mødet umulig. Men Merkel må som vært for G20 ikke lade chancen for at nå til enighed løbe fra sig. I stedet må vi have en G19-udtalelse, som ikke bare implementerer, men går længere end det, 195 nationer var enige om i Paris«.

Også når det kommer til frihandel, er Donald Trump problemet. I Tyskland frygter man stadig en kostbar handelskrig med USA. Men efter indgåelsen af frihandelsaftalen mellem Japan og EU i denne uge er Angela Merkel klar til at kæmpe imod protektionisme på G20.

»Vi vil gøre, hvad vi kan, for at opnå så brede aftaler som muligt i Hamburg. Med den nye amerikanske regering bliver det ikke let, men ikke desto mindre bliver vi nødt til at prøve«, sagde hun til tyske erhvervsledere i denne uge.

Mødedeltagerne er uforudsigelige

Angela Merkels helt store fokus på G20-mødet er Afrika. Tyskland vil have gang i investeringer på kontinentet i bestræbelserne på at standse flygtningestrømmene mod Europa.

»Der er nogle forudsætninger, som skal opfyldes, før vi kan få gang i økonomien i Afrika og derved sikre, at migranterne hellere vil blive hjemme. Vi har brug for fred, afslutning af krigen i Syrien og borgerkrigen i Sudan, og vi har brug for solidaritet med de fattige. Begge dele kan G20 faktisk tage initiativ til«, sagde den tyske udviklingsminister, Gerd Müller, CSU, i går til tv-stationen ARD.

Ud over det nævnte er bekæmpelsen af islamistisk terror, Nordkoreas missiler og borgerkrigen i Syrien store emner på topmødet. At G20, som repræsenterer cirka 85 procent af verdensøkonomien, har de økonomiske muskler til at gøre noget ved problemerne, er klart.

Men med en trio som Donald Trump, Vladimir Putin og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hvoraf især de to første langtfra er enige om eksempelvis en flyvezone i Syrien, er mødet også fuldstændig uforudsigeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved G20-mødet spiller personligheder og psyke i sjælden grad ind på verdenspolitikken og gør resultaterne nærmest umulige at forudse. Den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, SPD, er da også alt andet end optimistisk på forhånd.

»Jeg har helt enkelt oplevet og set et par gange, at de ting, man har aftalt, ikke respekteres eller anses for at være uforpligtende. Jeg vil ikke sige det alt for negativt på forhånd, men aftaler skal være forpligtende«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce