Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Vigtig afstemning er blevet udskudt, indtil John McCain er kommet sig efter en blodprop.
Foto: Scott Applewhite/AP

Vigtig afstemning er blevet udskudt, indtil John McCain er kommet sig efter en blodprop.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opgør med ObamaCare trues af blodprop

Republikanernes snu leder, Mitch McConnell, forsøger at finde en balance mellem partiets fløje. Men opgøret med præsident Obamas store lov hænger i en tynd tråd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Republikanske Partis forsøg på at tilbagerulle sundhedsreformen ObamaCare trues nu ganske symptomatisk af helbredsproblemer.

Det konstante fokus på forbindelserne mellem præsident Donald Trumps kampagnefolk og Rusland og republikanernes problemer med at finde fodslag i et dybt internt splittet parti har i forvejen afsporet afmonteringen af den kontroversielle reform.

Og nu har en blodprop også sat sig i vejen. Senator John McCain, der var republikanernes præsidentkandidat i 2008, fik i weekenden fjernet en blodprop og rekonvalescerer nu i sit hjem i Arizona efter en vellykket operation.

Hør her, jeg regnede ikke med, at Donald Trump ville vinde

Den 80-årige politiker ventes at komme sig relativt hurtigt, men situationen har tvunget republikanernes leder, Mitch McConnell, til at udskyde en afstemning i denne uge om republikanernes alternative sundhedsplan på ubestemt tid. Han kan ikke undvære en eneste stemme i Senatet, hvis processen skal rulle videre.

Det Republikanske Parti vandt tre valg til Kongressen i træk ved at slå på deres modstand mod det dybt upopulære ObamaCare. Men nu, hvor de har flertal i begge kamre og præsident Trump siddende i Det Hvide Hus, har det vist sig at være betydeligt mere kompliceret at ændre ObamaCare end valgkampens løfter om at »rive den op med rode«.

Dels har ObamaCare udvidet adgangen til sundhedsforsikring for en lang række mennesker i traditionelt republikanske delstater og sikret, at for eksempel fattige kan komme i behandling for stofmisbrug, der er et eksplosivt stigende problem i USA’s landområder. Selv om de konservative senatorer måske er ideologisk skeptiske over for øgede offentlige udgifter, er det svært at stemme ja til en lov, der vil trække milliarder af føderale støttedollars ud af deres delstater.

Dels kan ingen rigtig blive enige om, hvad der skal sættes i stedet for ObamaCare. Selv om republikanerne har haft mange år til at udvikle en alternativ plan, er det aldrig rigtig lykkedes. Som den republikanske senator Pat Toomey indrømmede på et vælgermøde forleden, troede de fleste, at de blot kunne fortsætte med at være imod ObamaCare uden at skulle forholde sig til alternativer.

»Hør her, jeg regnede ikke med, at Donald Trump ville vinde. Det tror jeg heller ikke, de fleste af mine kolleger gjorde, så vi regnede ikke med at stå i den her situation«, sagde Toomey.

Men Donald Trump vandt som bekendt, og nu ligger problemerne på partiets bord og ulmer.

Skepsis på begge fløje

Republikanerne har 52 af de 100 pladser i Senatet, og ved stemmelighed kan vicepræsident Mike Pence afgive den afgørende stemme. Hvis planen skal vedtages, kan McConnell således kun tåle at miste to partifæller, da alle demokraterne stemmer imod.

Den republikanske flertalsleder er en snu parlamentariker, der har forsøgt at finde et forslag, der er lige tilpas, så alle bliver tilfredse.

Problemet er bare, at både højrefløjen og de moderate senatorer i Det Republikanske Parti er dybt skeptiske over for det forslag, der skal afløse ObamaCare. Senator Rand Paul mener, at tilbagerulningen slet ikke er vidtgående nok.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi lovede det amerikanske folk, at vi ville afskaffe ObamaCare«, siger Paul til New York Times og tilføjer:

»Men når man bevarer halvdelen af skatterne, de fleste af reguleringerne og laver en helt ny superpulje til forsikringsselskaberne, så ligner det slet ikke en afskaffelse for de fleste mennesker«.

Mens forslaget er for koldt for den liberalistiske senator fra Kentucky, er det for varmt for den moderate republikaner Susan Collins fra Maine. Hun hæfter sig ved reformen af Medicaid-programmet, der giver sundhedsforsikring til de fattigste amerikanere, og som er en del af pakken.

»Der er stadig dybe nedskæringer i Medicaid i det forslag, der er i Senatet. Jeg stemmer nej, men er klar til at arbejde sammen med demokratiske og republikanske kolleger for at udbedre de fejl, der er i ObamaCare«, har Susan Collins tidligere skrevet på Twitter.

Dermed har McConnell allerede tabt to stemmer, og John McCain kan ikke undværes ved afstemningen i Washington. Men selv når den republikanske nestor dukker op i hovedstaden igen, kan sundhedsreformen hænge i en tynd tråd.

Susan Collins oplyser til CNN, at mindst 8-10 yderligere republikanske senatorer er stærkt skeptiske over for forslaget.

Selv hvis det lykkes at presse loven igennem, er problemerne ikke overstået for republikanerne. Senatets lov ligger langt fra den, der i foråret blev vedtaget i Repræsentanternes Hus, og de to love skal derfor samles i en kompliceret parlamentarisk proces. Det kan lægge yderligere pres på politikerne, der over sommeren vil møde massive protester i deres hjemstater fra aktivister, der vil bevare ObamaCare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mitch McConnell udskød forleden de amerikanske politikeres sommerferie, der normalt begynder første uge i august, med to uger i et forsøg på at få vedtaget forslaget, så partiet ikke udstilles som handlingslammet.

Helbredsproblemer var også ved at torpedere Obamacare, da den store reform blev vedtaget 2009. Obamas flertal forsvandt, da senator Ted Kennedy døde af kræft, og til sidst måtte man rulle den dødssyge 92-årige Senator Robert Byrd ind for at afgive den afgørende stemme.

Nu er det de 50 republikanere, der både fysisk og politisk kæmper for at holde sig på benene til afstemningen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden