Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Billedet her er hentet fra en af de fire videoer, som Londons politi har bedt YouTube om at fjerne. Videoerne viser unge mænd, der til musik hylder skyderier og laver skydetegn.
Foto: Foto fra YouTube

Billedet her er hentet fra en af de fire videoer, som Londons politi har bedt YouTube om at fjerne. Videoerne viser unge mænd, der til musik hylder skyderier og laver skydetegn.

Internationalt

Londons borgmester vil have YouTube til at fjerne videoer, som glorificerer bander

Britiske myndigheder vil have Google og YouTube til at gribe ind og bekæmpe bandevold. Glidebane for ytringsfriheden , lyder kritik.

Internationalt

Londons borgmester, Sadiq Khan, langer ud efter den globale videodelingstjeneste YouTube for ikke at ville fjerne videoer, der ifølge borgmesteren glorificerer bandekultur og opfordrer til vold.

Londons politi indberettede i december fire videoer til YouTube, der ejes af den amerikanske internetgigant Google. De viser unge mænd, som ifølge borgmesterkontoret er bandemedlemmer, der rapper om skyderier og laver skydetegn med hænderne. Til sammen er de fire videoer blevet set omkring 360.000 gange. YouTube har afvist at fjerne de voldelige videoer, skrev Khans borgmesterkontor mandag i en pressemeddelelse.

»Internetplatforme som YouTube og Google må slå ned på onlinevideoer, der opfordrer til bandevold og knivkriminalitet«, tweetede Sadiq Khan og konkluderede over for britiske medier, at menneskeliv kan være på spil.

Én af videoerne er dog blevet blokeret i Storbritannien. De øvrige falder ifølge Google ind under kategorien rapvideoer og forbryder sig ikke mod YouTubes gældende retningslinjer.

Det britiske pres på Google og YouTube kommer efter en stigning i voldskriminaliteten i London. Tidligere i år rapporterede Londons politi om 42 procent flere forbrydelser, der involverede skydevåben, og 24 procent flere, der involverede knive, i forhold til året før.

Britiske myndigheder har dog længe opfordret internettets giganter til at gribe mere ind over for indhold, der af myndighederne vurderes at være farligt, men ikke nødvendigvis er ulovligt, og det handler ikke kun om bandevold. For en uge siden opfordrede indenrigsminister Amber Rudd Google, Facebook, Twitter, Microsoft, WhatsApp og Apple til at gribe hurtigere ind over for ekstremisme. YouTube og Google samarbejder i forvejen med borgmesterkontoret i London om at tackle hadforbrydelser på nettet.

Det er ikke bare fra Storbritannien, at internetgiganterne er under pres, og presset er ikke kun politisk, men også økonomisk. Tysklands Forbundsdag har i juni gjort det muligt at udstede bøder på op til 370 millioner kroner til sociale medier, der ikke fjerner ulovlige hadefulde kommentarer og krænkende falske nyheder i løbet af kort tid. Da det tidligere på året kom frem, at reklamer blev vist på YouTube ved siden af videoer, der mentes at fremme had og terrorisme, trak en række globale firmaer deres annoncer.

Problemet er, at det bliver de private virksomheder, der i praksis definerer grænserne for ytringsfriheden. Ikke loven

Nye tiltag på vej

Ifølge YouTubes egne regler tages trusler, intimideringer og opfordringer til at begå vold meget seriøst.

»Selv om YouTube er en platform for kreativ udfoldelse i bred forstand, tillader vi ikke videoer, der er voldelige, eller som fremmer vold, og vi har specialister siddende i lande og tidszoner rundt om i hele verden, som gennemgår og fjerner videoer, der er blevet ’flagged’, og som ikke overholder vores retningslinjer«, oplyser en talsmand for Google til Politiken.

Spørgsmålet er, hvor grænsen mellem ytringsfrihed og beskyttelseshensyn går, når den ikke sættes af loven. YouTube har annonceret nye tiltag mod videoer, der ikke er ulovlige eller i direkte strid med selskabets regler, men for eksempel indeholder »kontroversielt religiøst« indhold. De kan blive placeret i »begrænset tilstand«, hvor de ikke fjernes, men ikke længere kan anbefales eller likes.

I Danmark beklager formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund, at politikere presser sociale medier til at fjerne indhold og overlader det til Facebook, YouTube og Twitter at trække grænsen.

»Problemet er, at det bliver de private virksomheder, der i praksis definerer grænserne for ytringsfriheden. Ikke loven. Når man presser dem til at fjerne indhold, vil de også ofte være tilbøjelige til at gøre det frem for at diskutere med politikerne. Det kan bedre betale sig at være på den sikre side«, siger Jesper Lund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce