USA's præsident, Donald Trump, fandt på, hvad han skulle sige undervejs, da han i en tale natten til onsdag tordnede mod Nordkorea.
Foto: Evan Vucci/AP

USA's præsident, Donald Trump, fandt på, hvad han skulle sige undervejs, da han i en tale natten til onsdag tordnede mod Nordkorea.

Internationalt

Trump improviserede sin svulstige 'bål og brand'-trussel

USA's præsident improviserede sit ordvalg, da han truede Nordkorea med død og ødelæggelse, forklarer Det Hvide Hus efter international kritik af Trumps svulstige sprogbrug.

Internationalt

Donald Trump havde ikke koordineret sit ordvalg med sine rådgivere, da han i en tv-transmitteret tale natten til onsdag dansk tid truede Nordkorea med »bål og brand, som verden aldrig før har set«.

Præsidenten fandt selv på formuleringerne, oplyser Det Hvide Hus.

»Tonen og styrken i budskabet blev diskuteret på forhånd«, men ordene, som Trump brugte, »var hans egne«, siger pressesekretær Sarah Huckabee Sanders fra Det Hvide Hus til New York Times.

Forklaringen kommer, efter at Trumps svulstige sprogbrug er blevet mødt med undren og kritik fra USA's allierede. Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, siger til Focus.de, at en demokratisk valgt præsident som Donald Trump bør undlade at opføre sig ligesom nordkoreanerne med så aggressiv en sprogbrug, som kun eskalere en i forvejen ophedet konflikt.

Medier: Trump fandt på ordene undervejs

Ifølge CNN og New York Times' oplysninger havde Trump ikke på forhånd skrevet ned, hvad han ville sige, så han improviserede sit ordvalg undervejs. Et stykke papir, præsidenten havde foran sig under talen, handlede ifølge avisen om et helt andet emne, han skulle adressere samme dag, nemlig regeringens indsats mod stofmisbrug.

Kritikken af Trumps tale bygger på, at amerikanske præsidenter sjældent i nyere tid har brugt så voldsomt et ordvalg, med mindre det handlede om et enormt angreb. Trumps tale om »bål og brand, som verden aldrig før har set«, sammenlignes med Harry S. Trumans advarslerne til japanerne i 1945 om, at »de må forvente en regn af ødelæggelse fra luften, hvis lige aldrig før er set på denne jord«. Trumans tale handlede om, at USA's havde kastet en atombombe over Hiroshima.

Det er svært at komme i tanke om en præsident, der før har anvendt en mere ekstrem sprogbrug under en krise som denne

»Det er svært at komme i tanke om en præsident, der før har anvendt en mere ekstrem sprogbrug under en krise som denne«, siger historikeren Michael Beschloss til New York Times og fortsætter:

»Præsidenter forsøger som regel at anvende et sprog, som er mere moderat, end hvad de selv privat måtte mene, fordi de altid har bekymret sig om, at deres sprogbrug kan eskalere en krise«.

En minister beroliger, en anden truer

Folkene omkring Trump har reageret vidt forskelligt på præsidentens voldsomme tale mod Nordkorea. Udenrigsminister Rex Tillerson har forsikret om, at talen intet ændrer på USA's forhold til Nordkorea.

»Jeg mener, at amerikanere bør sove trygt om natten og ikke bekymre sig om de seneste dages særlige retorik«, sagde Tillerson til amerikanske medier efter talen og uddybede, at Trump forsøgte at sende :

»Hvad præsidenten gjorde var at sende et stærkt budskab til Nordkorea i et sprog, som Kim Jong-un kan forstå, for det ser ikke ud til, at han forstår diplomatisk sprogbrug«.

Forsvarsminister Jim Mattis går den anden vej og har lagt sig op ad præsidentens retorik med en advarsel om, at Nordkorea risikerer »enden på dets regime og ødelæggelsen af dets folk«, hvis landet ikke dropper sine trusler mod USA.

McCain: Tomme trusler fra Trump

Blandt Trumps partifæller i Senatet er der undren over præsidentens voldsomme sprogbrug.

»Jeg er uenig i præsidentens udtalelser, for man må være sikker på, at man kan gøre, hvad man siger, at man vil gøre. De store ledere, jeg har kendt, truer ikke, med mindre de er klart til at handle, og jeg er ikke sikker på, at præsident Trump er klar til at handle«, siger den republikanske senator John McCain til radiostationen KTAR.

Nordkoreas første reaktion på Trumps tale var at kalde den for »fuldkommen vrøvl«. Landets militære ledelse gengældte Trumps voldsomme ord med trusler om at gøre »USA's fastland til et atomkrigens teater«. Desuden har Nordkorea meddelt, at det i midten af august vil være klar til at affyre fire missiler, som skal ramme 30-40 kilometer fra stillehavsøen Guam, hvor USA har en militærbase.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce