Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Russisk IS-tilhænger anholdt for plan om nedskydning af fly

Ifølge russiske og tyrkiske medier er en russisk statsborger anholdt for at ville nedskyde et amerikansk fly.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En russisk statsborger er blevet anholdt i Tyrkiet. Han mistænkes for at have planlagt en nedskydning af et amerikansk fly.

Manden skal være tilhænger af den militante islamiske gruppe Islamisk Stat.

Det skriver Doğan News Agency ifølge Reuters.

Mandens planer skulle rette sig mod den amerikanske flybase i Incirlik. Basen ligger tæt på grænsen til Syrien i den sydlige tyrkiske by Adana.

Russeren ville angiveligt skyde et amerikansk fly ned med en drone.

Danmark har tidligere haft syv danske F-16-fly og op til 110 soldater udstationeret på militærbasen Incirlik.

Den russiske ambassade i den tyrkiske hovedstad, Ankara, undersøger anklagerne om den russiske statsborger.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

»Den russiske ambassade tager de nødvendige foranstaltninger for at undersøge situationen og opklare den«, siger Irina Kasimova, presseattaché ved ambassaden, til Tass.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden