Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

En gruppe hvide demonstranter brugte skjolde til at beskytte sig med, da de lørdag stødte sammen med en moddemonstration ved indgangen til Lee Park i Charlottesville.

En gruppe hvide demonstranter brugte skjolde til at beskytte sig med, da de lørdag stødte sammen med en moddemonstration ved indgangen til Lee Park i Charlottesville.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagen derpå: Trump kritiseres for valne kommentarer til uroligheder i Virginia

USA er i chok over højreekstreme gruppers voldelige demonstration i Virginia. Politikere fra både det demokratiske og det republikanske parti er forfærdede – også over præsident Trumps afmålte reaktion.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes øjeblikke, hvor det forventes af politikere, at de klart giver deres holdning til kende. Øjeblikke, der udelukker det bekvemme ’både-og’ og kræver en klar moralsk afstandtagen. Et terrorangreb er et af den slags øjeblikke. Eller en demonstration med højreradikale, der marcherer med strakt arm og råber, »Sieg Heil«.

I USA kom det lørdag til begge dele. I Charlottesville i Virginia eskalerede en demonstration med deltagelse af flere tusinde højreekstremister og resulterede i 3 døde og mindst 34 sårede. En kvinde omkom, da en bil ifølge myndighederne forsætligt kørte lige ind i en gruppe fredelige moddemonstranter, og senere omkom to betjente, da deres helikopter styrtede ned.

Politikere fra begge USA’s store partier fordømmer entydigt og udtrykkeligt blodsudgydelserne, og flere taler uden omsvøb om »højreekstrem terror«. Kun én undlod at tage entydigt afstand fra begivenhederne, nemlig Donald Trump.

Da Trump blev valgt til præsident, blev det fejret af højreekstreme og racistiske grupper, der fortsat hører til hans mest trofaste politiske støtter.

»Jeg mener, at ansvaret skal placeres hos meget af det, vi ser i USA i dag. Hos Det Hvide Hus og de mennesker, som omgiver præsidenten«, siger Charlottesvilles borgmester, Michael Signer. »Jeg håber, han ser sig i spejlet og overvejer nøje, hvem det var, han stod i forbindelse med under valgkampen«.

Trump forholdt sig længe tavs, selv om urolighederne begyndte allerede fredag aften. Efter en første, halvhjertet udtalelse på Twitter, stillede han omsider op foran kameraerne i sin golfklub og kom med en udtalelse.

Kritik uden tydelig adresse

»Vi fordømmer på det skarpeste dette uhørte udbrud af had, fanatisme og vold fra mange sider«, sagde Trump og kiggede op. Så gentog han for en sikkerheds skyld: »Fra mange sider«. Han talte om Gud, om det amerikanske flag, og »det hellige bånd af loyalitet mellem denne nation og dens borgere«. »Vi er alle amerikanere«.

Men til selv mange af Trumps republikanske partifællers forfærdelse gav han ikke en eneste gang sin kritik præcis adresse med ord som »højreekstremister«, »racister« eller »nynazister«, selv om det navnlig er disse grupper, der fortjener fordømmelse i sagen. Trump forsvandt straks efter uden at besvare journalisternes højrøstede spørgsmål. Talsmænd for regeringen har siden bekræftet, at præsidenten bevidst ikke angreb nogen bestemt part.

På den amerikanske nynazistiske hjemmeside ’Daily Stormer’, som har været med til at gøre propaganda for demonstrationen, blev der taget godt imod det underliggende budskab med kommentarer som: »Han angreb os ikke«, og »Virkelig, virkelig godt. Gud velsigne ham« og »Vi er i krig, nu. Og vi har ikke tænkt os at trække os tilbage«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er et afgrundsdybt moralsk svigt fra præsidentens side«, skriver den republikanske strateg Steve Schmitt, som i 2008 var chefrådgiver for præsidentkandidaten John McCain.

Trumps fremgangsmåde kommer dog ikke som en overraskelse. Allerede under valgkampen advarede organisationen Southern Poverty Law Center om, at højreekstreme grupper oplevede en klart stigende søgning – takket være Trump, som aldrig har taget tydeligt afstand fra dem. Han hentede tværtimod højrenationalister ind i Det Hvide Hus, først og fremmest sin chefideolog Steve Bannon, men også toprådgivere som Stephen Miller og Sebastian Gorka. Den sidstnævnte har senere fået en endnu mere prominent rolle som Trumps talsmand. Ingen af dem har ytret sig i weekenden.

Indignerede republikanere

Richard Painter, chefetiker under den republikanske præsident George W. Bush, opfordrer på nyhedskanalen MSNBC Trump til at fyre alle de tre medarbejdere. »Vi er ikke et parti for fascismen i USA, vi er nødt til at forkaste det«.

Også mange andre republikanere giver udtryk for deres forfærdelse og ved ikke, hvad de synes, er mest foruroligende oven på den forfærdelige dag i Charlottesville: Dødsfaldene og nazisternes demonstration – eller Trumps utilstrækkelige reaktion på, hvad der skete.

»Hr. præsident, vi må kalde ondskaben ved dens navn«, lyder kritikken fra den republikanske senator Cory Gardner. »Det var højreekstremister, og det var terror«. Ifølge senator Marco Rubio »er det vigtigt for nationen at høre præsidenten beskrive begivenhederne i Charlottesville for det, de var – et højreekstremt terroranslag«. Men selv efter disse kommentarer har Trump ikke præciseret sine udtalelser.

Urolighederne blev udløst af fjernelsen af en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee i Charlottesville, som er en historisk universitetsby. Lee, der under den amerikanske borgerkrig kæmpede for slaveriets beståen, står som et symbol for det racistiske USA. En bevægelse har i længere tid kæmpet for at fjerne monumenter over denne tid fra offentligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Demonstrationen i Charlottesville var under mottoet ’Unite the Right’ det største højreekstreme masseopbud i USA i generationer. Deltagerne talte også Ku Klux Klan-grupper. Vanguard America, en af de deltagende organisationer, kræver »en nation for det hvide amerikanske folk« for at »genoprette det ry, som en arisk nation fortjener«.

»Det her er et vendepunkt for folk i dette land«, sagde den tidligere KKK-leder David Duke, som støttede Trump under hans valgkamp, til journalister i udkanten af demonstrationen. »Vi er fast besluttet på at generobre vores land, vi vil opfylde Trumps løfte. Det er det, vi tror på, og derfor har vi valgt Donald Trump«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden