Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Præsident Trump trak på tirsdagens pressemøde et papir frem fra med den erklæring, han udsendte lørdag om politisk vold i Virginia. Den erklæring undsagde han senere, men nu er han vendt tilbage til denne erklæring, der fordømmer venstre- og højrefløjen ligeligt for volden.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Præsident Trump trak på tirsdagens pressemøde et papir frem fra med den erklæring, han udsendte lørdag om politisk vold i Virginia. Den erklæring undsagde han senere, men nu er han vendt tilbage til denne erklæring, der fordømmer venstre- og højrefløjen ligeligt for volden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Her er citaterne, der har fået Trump-debatten til at eksplodere

Præsidentens udmelding om, at begge parter var lige skyldige i volden ved en højrenational protest, har rystet store dele af USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en »historisk nedsmeltning« og »muligvis den mest mindeværdige pressekonference i præsidenthistorien«, skriver CNN's politiske korrespondent Stephen Collinson i en analyse.

»Bizart og kaotisk«, skriver CNBC. »Et nyt lavpunkt«, mener Washington Posts klummeskriver Dana Milbank.

Kommentatorerne lægger ikke fingrene imellem, når de beskriver pressemødet med præsident Donald Trump sent tirsdag i New York.

På pressemødet, der egentlig skulle handle om infrastruktur, drejede næsten alle spørgsmål sig om fredagens og lørdagens sammenstød mellem højrenationale og venstreorienterede demonstranter i Charlottesville i Virginia. En kvinde blev dræbt, da en mand lørdag kørte sin bil ind i en menneskemængde.

På pressemødet ser man Trump blive mere og mere ophidset, mens han gestikulerer rasende - tydeligt vred over, at pressen helst kun vil tale om racisme.

Udtalelserne på pressemødet har fået flere republikanske politikere til at kritisere ham, herunder senator Marco Rubio, der er rystet over, at præsidenten bebrejder venstrefløjen lige så meget som højrefløjen. Og fem medlemmer af præsidentens erhvervsråd har trukket sig fra rådet i protest.

Men hvad var det, Trump sagde, der skabte så meget debat? Politiken har her samlet en række af citaterne fra en udskrift af pressemødet og gennemgår her deres betydning.


Om højrefløjens »fine mennesker«:

»De kalder ikke sig selv nynazister. Og der var nogle meget slemme personer i den gruppe. Men der var også nogle personer, der var meget fine personer, på begge sider«.

Derfor er det kontroversielt:

I USA er nynazister, Ku Klux Klan og forkæmpere for den hvide race om muligt endnu mere kontroversielle, end de er i Europa. Når Trump understreger, at der var »fine personer« i en højrenational protest, virker det, som om han blåstempler racisme - også selv om han ret beset flere gange på pressemødet understregede, at han ikke kan lide de såkaldte whitesupremacists, altså folk, der ønsker arisk overherredømme.


Om venstrefløjens vold:

»Jeg så meget grundigt på dem (tv-billederne, red.), meget mere grundigt, end I gjorde. Og der var en gruppe på den ene side, der var slem, og der var en gruppe på den anden side, der også var meget voldelig. Og ingen vil sige det. Men jeg siger det nu«.

»Jeg mener, at der er skyld på begge sider. Man skal se på begge sider. Jeg tror, der er skyld på begge sider. Og jeg er ikke i tvivl om det. Og I er heller ikke i tvivl om det. Og hvis I bedrev præcis journalistik, ville I sige det«.

Derfor er det kontroversielt:

De fleste kommentatorer mener, at det var højrefløjen, der startede balladen, men her er Trump uenig. Præsidentens udmelding fik rosende kommentarer fra flere af højrefløjens ikoner, for eksempel den tidligere leder af Ku Klux Klan, David Duke, der i et tweet roste præsidenten for hans »ærlighed og mod« til at tale mod de »venstreorienterede terrorister«.


Om det nye udtryk om venstrefløjen, 'alt-left':

»Hvad med denne alt-left, der kom stormende mod, som I kalder den, alt-right? Har de noget, der minder om skyld? (...) Hvad med det faktum, at de kom løbende, at de kom løbende med køller i hænderne, svingende med køller? Har de et problem? Det tror jeg, at de har«.

Derfor er det kontroversielt:

Det er bemærkelsesværdigt, at Trump bruger begrebet »alt-left« til at modsvare det etablerede udtryk for den højreradikale politiske bevægelse, der kaldes Alternative Right efter et højreradikalt medie, eller bare alt-right. Ved at bringe et helt nyt begreb på banen sidestiller han de to fløje og udstiller dele af venstrefløjen som lige så voldsfikserede som nynazister. Det er meget følsomt i USA.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Om hvorvidt der var tale om racistisk terrorisme:

»Er det mord? Er det terror? Så kommer man ind i juridisk ordkløveri. Føreren af bilen er en morder. Det, han gjorde, var en frygtelig, frygtelig, uundskyldelig gerning«.

Derfor er det kontroversielt:

Trump har adskillige gange fordømt islamistisk terror, når biler køres ind i folkemængder som i Tyskland eller Frankrig. Men her vil han ikke klart sige terror, selv om metoden ser ud til at være det samme. Så ganske vist undsiger han føreren af bilen, men han sætter også spørgsmålstegn ved, om terrorisme kan gradbøjes afhængig af gerningsmandens baggrund.


Om sin kovending i debatten:

»Den erklæring, jeg udsendte lørdag, den første sætning, var en fin erklæring, men man kommer ikke med så direkte erklæringer, med mindre man kender fakta. Det tager lidt tid at fremskaffe fakta. I kender stadig ikke fakta. Det er en meget, meget vigtig proces for mig (...) Hvis I går tilbage til min erklæring, så kom jeg med den. Jeg kom med den«.

Derfor er det kontroversielt:

Trumps første reaktion på urolighederne og dødsfaldet kom lørdag, hvor han fordømte begge sider, selv om langt de fleste var enige om, at det især var højrenationale, der havde skabt balladen. Det skabte protester, og søndag kom Det Hvide Hus med en erklæring, der bebrejdede højrefløjen, hvad der var sket. Den forklaring blev mandag udbygget af Trump.

Men nu er han vendt på en tallerken og bebrejder nu igen begge sider - uden at det er helt klart, hvilke nye »fakta« han refererer til. Det har skabt stor forvirring.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om statuen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee:

»Mange af dem var der for at protestere mod, at statuen af Robert E. Lee skal fjernes. Så denne uge er det Robert E. Lee. Jeg har også set, at Stonewall Jackson skal ned. Jeg spekulerer på, om det bliver George Washington næste uge? Og er det Thomas Jefferson ugen efter? Ved I hvad, man må spørge sig selv, hvor stopper det?«.

Derfor er det kontroversielt:

Protesterne skyldtes oprindeligt en beslutning i Charlottesville om at fjerne en statue af Robert E. Lee, der var Sydstaternes militære leder under Den Amerikanske Borgerkrig. Han er et ikon for højrefløjsnationale og racister. Trump laver her en kobling mellem Lee og en anden sydstatsgeneral, Stonewall Jackson, og tidlige ærkeamerikanske ikoner som Washington og Jefferson, fordi de begge var slaveejere.

For kritikerne er der dog milevid forskel på folk, der ganske vist selv var slaveejere, men mange årtier før Borgerkrigen, og to generaler, der kæmpede for at opløse landet på grund af kampen for slaveri.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden