0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Guðni Jóhannesson: »Hvis du altid ser ned for at sætte foden rigtigt, mister du ideen om, hvor du er på vej hen«

Politiken mødte den islandske præsident, Guðni Jóhannesson, da han tidligere på ugen var i Aalborg for at åbne Nordisk historikermøde og fortælle om forskellen mellem at være historiker med et kritisk blik på den nationale fortælling og præsident, der optræder som nationalt samlingspunkt. For godt et år siden var han det første – nu er han det sidste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cathrine Ertmann/Cathrine Ertmann
Foto: Cathrine Ertmann/Cathrine Ertmann
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For godt et år siden stillede du op som borger uden for politik – er du stadig borger? Eller krydsede du linjen i samme øjeblik, du blev valgt?

»Ja. Som statsoverhoved får du større mulighed for at øve indflydelse – men det sætter også begrænsninger. Du mister friheden til at være borger. Du får muligheden for at blive hørt, for at være til stede i vigtige sammenhænge – til gengæld må man respektere de rammer, der gælder for embedet. Som præsident må jeg altid tænke nøje over, hvad jeg siger og hvilke meninger, jeg udtrykker. Der ligger en fare i det, for når man skal være så forsigtig, går der også noget vigtigt tabt. Jeg mærkede det tydeligt i valgkampen. Når jeg bare sagde, hvad jeg tænkte, gik det godt, og folk kunne mærke, hvem jeg er. Det virkede ikke nær så godt, når jeg var mere forsigtig og tilbageholdende. Selvfølgelig skabte det også problemer, når jeg var spontan, og nogle  gange var jeg nødt til at krybe tilbage fra noget, jeg havde fået sagt i skyndingen. Men det brændte alligevel bedre igennem«.