Foto: Oriol Duran/AP
Internationalt

Varevogn torpederer fodgængere på La Rambla i Barcelona - 13 dræbte - mindst 50 sårede

Den catalanske regering har samlet en antiterror-komite.

Internationalt

Artiklen er opdateret kl. 20.26

En varevogn har påkørt flere mennesker i Barcelona.

De catalonske myndigheder oplyser på Twitter, at 13 personer er bekræftet døde i varevognsangreb. Mindst 50 personer er såret.

Den catalanske regering har samlet en antiterror-komite, hvor både Cataloniens politiske leder, Carles Puigdemont og Barcelonas borgmester Ada Colau deltager.

Ifølge politiet flygtede føreren af den hvide varevogn fra stedet, samtidig skriver avisen El Periodico at to bevæbnede mænd har taget gidsler og barrikaderet sig på en restaurant ved det populære fødevarermarked på gaden. Avisen skriver også, at spansk politi eftersøger en anden bil, som skal være lejet af personer, der kan knyttes til angrebet.

Hændelsen fandt sted lidt efter klokken17 på La Rambla, der er en af Barcelonas travleste gader, der især besøges af turister. Ramblaen er blevet afspærret og tømt for mennesker.

Spansk politi efterlyser den formodede fører af varevogn, der beskrives somomkring 170 centimeter høj iført en hvid skjorte med gule striber.

Den spanske ministerpræsident Mariano Rajoy og en stribe andre spanske politikere udtrykker medfølelse med ofrene og opfordrer alle til at hjælpe politiet.

Ifølge de første meldinger og tweets fra flere tilstedeværende kørte varevognen med høj fart fra Plaza Catalunya for enden af Barcelona turist-strøg og ind på den del af Ramblaen , der ellers er reserveret fodgængere.

Optagelser fra stedet viser flere sårede mennesker, der er trukket ind mod husmurerne, hvor de i første omgang modtager behandling fra andre fodgængere. Politiet afspærrede både Ramblaen og de tilstødende gader, mindst fem metrostationer på og ved Ramblaen er lukket

En række europæiske storbyer er i det sidste år blevet ramt af terror, hvor biler, varevogne og  lastbiler er blevet brugt som våben, det gælder blandt andet  Nice, Berlin, London og Stockholm.

Den spanske hovedstad, Madrid blev i marts 2004 ramt af et af de voldsomste terrorangreb i nyere tid i Europa, 192 blev dræbt og over 2.000 såret da 10 bomber sprængtes i flere travle myldretidstog. Siden har Spanien ikke været ramt af omfattende angreb, men efter angrebet i Nice sidste år blev sikkerhedsforholdene skærpet især omkring de spanske turistattraktioner.

Siden 2004 har spansk politi anholdt en række mistænkte terrorister.

Opdateres

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce