Politiet i Phoenix opløste demonstranter af Trump-kritikere og -støtter ved en tale, han holdt tirsdag aften.
Foto: Matt York/AP

Politiet i Phoenix opløste demonstranter af Trump-kritikere og -støtter ved en tale, han holdt tirsdag aften.

Internationalt

Tåregas opløser demonstration ved Trump-tale i Arizona

Demonstranter var massivt til stede ved center i Phoenix, hvor præsident Donald Trump talte tirsdag aften.

Internationalt

Politiet i byen Phoenix har sent tirsdag aften lokal tid brugt tåregas til at opløse demonstrationer mod USA's præsident, Donald Trump. Det skriver CNN.

Tusindvis af demonstranter var mødt op uden for Phoenix Convention Center i delstaten Arizona, hvor Trump talte tirsdag aften lokal tid.

De mange Trump-kritikere råbte blandt andet »skam, skam, skam« og »ingen Trump, ingen Ku Klux Klan, ingen fascister i USA«, skriver nyhedsbureauet AP.

Over for demonstranterne stod tusindvis af Trump-støtter. De råbte slagord mod de fremmødte Trump-kritikere.

Politiet opløste demonstrationerne med tåregas

Politiet var massivt til stede, beretter CNN. Ifølge tv-stationen blev der ved med at komme demonstranter til stedet, mens præsidenten gennemførte sin tale.

Efter nogle episoder, hvor stemningen mellem præsidentens støtter og kritikere blev ophedet, måtte politiet adskille de to grupper, så de ikke stødte sammen.

Det var først efter talen, at demonstranterne blev opløst ved hjælp af politiets tåregas.

Donald Trump talte klokken 19 lokal tid (klokken 4 i Danmark, red.).

Trump talte på trods

Dermed så præsidenten stort på, at byens demokratiske borgmester, Greg Stanton, havde bedt præsidenten om ikke at tale i Phoenix kort tid efter problemerne i byen Charlottesville.

Charlottesville, der ligger i delstaten Virginia, blev tidligere på måneden ramt af voldsomme uroligheder.

Det skete, da en stor gruppe nynazister og højrenationale stødte sammen med moddemonstranter. En kvinde blev dræbt, og 19 personer blev såret i optøjerne.

Begge senatorer fra Arizona, der lige som Trump er republikanere, har takket nej til at deltage ved Trumps arrangement i Phoenix.

Præsidenten er blevet kritiseret for, at han ikke har taget klar nok afstand fra højrenationalister i forbindelse med hændelserne i Charlottesville.

Det afviste præsidenten under sin tale i Phoenix.

»Jeg tog afstand fra start. Det er de uærlige medier, der ikke skriver, når jeg tager afstand fra nationalister og nynazister«, sagde Trump til stor jubel.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce