Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Carsten Rehder/AP
Foto: Carsten Rehder/AP

. Det lader til, at de tyske vælgere ikke ønsker forandringer. Her hilser den tyske kansler, Angela Merkel, på vælgere i Sankt Peter-Orting i Slesvig-Holsten i denne uge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor er det tyske valg så kedeligt: Intet må forandres

En nærmest apatisk valgkamp ligner et genvalg til Angela Merkel, for tyskerne gider ikke forandringer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyskland er det vigtigste land i Europa, Angela Merkel er ’lederen af den frie verden’ og hendes udfordrer, socialdemokraten Martin Schulz, er en erfaren og spændende politiker med baggrund som formand for EU-parlamentet. Siger man. Alligevel er den valgkamp, der er i fuld gang hos Danmarks nabo mod syd, så kedelig frem mod den forudsigelige kåring af Merkel som kansler for fjerde gang, at mange tyskere simpelthen er stået af.

Heller ikke medierne følger valgkampen intenst. På den store avislæsedag i går, lørdag, skulle man lede meget længe efter valgstof i tyske aviser, der var mere optaget af Donald Trump, Bundesligaen i fodbold og vejret. Der er 5 uger til valget og intet om integration, terror, social ulighed, miljø, dieselskandalen eller manglende investeringer i infrastruktur.

»At kalde stemningen for apatisk er måske for stærkt, men energiforladt er den. Valgkampen minder om denne sommers vejr – sådan lidt på det jævne og kedelige. Philipp Blom (tysk historiker og filosof, red.) har netop udgivet bogen ’Was auf dem Spiel steht’ (Hvad der står på spil). I den skriver han om en tysk befolkning, der egentlig ikke ønsker sig forandringer i fremtiden. Samfundet skal forblive, som det er. Vi vil fortsat kunne køre i vores egen bil, have det samme forbrug, og sammensætningen af befolkningen skal forblive, som den er. Altså ikke flere indvandrere og flygtninge. Sådan en fastholdende attitude præger også valgkampen. Merkel står for at holde fast og vil vinde, og hun er helt tilfreds med en kedelig vej til sejren«, siger Jens Hacke.

Til kamp med kedelig valgplakat

Han er professor i historie og politisk videnskab på Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og følger tysk politik tæt. For et halvt år siden kunne han og alle andre konstatere, at den kommende valgkamp tegnede til at blive den mest spændende i årtier. Det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) skød frem med stor styrke – især i øst i det gamle DDR – og truede harmonien fra højre. Socialdemokraterne var euforiske over valget af Martin Schulz som ny leder med tilnavnet ’Skt. Martin’, som syntes at have potentialet til at true Merkel og hendes konsensus. En slidt og udskældt Angela Merkel vaklede stadig oven på flygtningekrisen uden tilsyneladende at kunne overbevise sig selv om, at hun skulle stille op til en runde mere.

Endelig valgte hun at gå til kamp med mulighed for at blive Tysklands længst siddende kansler. Nu hænger hendes portræt i de tyske gader med det defensive slogan: ’Für ein Deutschland in dem wir gut und gerne leben’– for et Tyskland, hvor vi lever godt og gerne. Det har indtil nu været nok til at sikre kansleren et for modstanderne knusende flertal i meningsmålingerne.

»Den bølge af populisme, der sidste år gav resultater som Brexit og Donald Trumps valgsejr i USA, er bremset, og den første fare synes at være drevet over. Men populismen fik så megen opmærksomhed og har sikkert også skræmt mange. Nu nyder vi at være tilbage ved en form for normalitet. Ser man sig om i verden, er der dog skrækscenarier nok. Trumps twitterkonto er nok til at give mange af os kuldegysninger. Derfor tror jeg, at mange har vendt sig væk fra populistiske partier – med en sådan uro er det ikke tid til at løbe en politisk risiko. Det er i Tyskland naturligvis til fordel for Angela Merkel, der om nogen repræsenterer den tryghed og harmoni, der passer til en tid, hvor folk ikke vil have forandringer«, mener Jens Hacke.

Flygtninge forsvandt ud af valget

Den flygtningekrise, som ellers har været det altdominerende tema, siden Tyskland tog næsten en million flygtninge i 2015, har stort set intet fyldt i valgkampen. Det er ikke lykkedes antiimmigrationspartiet AfD at præge stemningen.

»For to år siden talte man ikke om andet. Problemet er ikke mindre, men politikerne og især regeringen lader, som om de har løsningerne. De er ikke interesserede i temaet, heller ikke for alvor hos socialdemokraterne. Det virker, som om alle tænker, at det vil være vand på møllen for AfD og give dem flere stemmer, hvis man tager temaet op«, mener Jens Hacke.

Mens flygtningene er forsvundet fra dagsordenen, har Alternative für Deutschland været gennem talrige magtkampe, ledelseskriser og heftige udtalelser fra partiets yderste højrefløj.

»Vi har oplevet det lykkelige, at deres partiledelse har så mange stridigheder med sig selv og de højreradikale, at det billede, der tegnede sig for et år siden – at de ville komme i Forbundsdagen med op til 15 procent af stemmerne – er krakeleret. Dertil kommer, at de har opført sig så dilettantisk i de delstater, hvor de er kommet i parlamentet, at det nok heller ikke ligefrem trækker vælgere til. Men de kommer i Forbundsdagen, og det er alt andet lige et historisk resultat. De bliver det første parti til højre for CDU i det tyske parlament«, siger Jens Hacke.

Lille angrebslyst

Har de etablerede medier og de andre partier nægtet AfD taletid i valgkampen, sådan som højrefløjen ofte antyder, at det sker?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, det kan jeg ikke se. Medierne fortæller professionelt og godt, hvad der sker i valgkampen på alle fronter. Men de store partier vil helst ikke tale om de temaer, AfD satser på. De vil i det hele taget helst ikke tale om noget, ser det ud til«, siger han.

I stedet er valgkampens største tema næsten, at den lovende CDU-politiker Jens Spahn i avisen Die Zeit har hidset sig op over hipsterne og tjenere i Berlin, som kun taler engelsk og dermed »udelukker de tyske Normalbürgern«.

For de to største partier, CDU og SPD, lægger det en naturlig dæmper på debatten og den gensidige angrebslyst, at de har siddet i regering sammen. Og for den tyske forsker er det langtfra utænkeligt, at de to partier ender med at ligge i politisk ske sammen igen i en ny regeringsdannelse efter valget.

»Martin Schulz har angrebet Merkel hårdt og sagt, at »hun er en fare for demokratiet« med sin henholdende stil, hvilket hun såmænd også bare har taget med knusende ro. Det viser hans frustration over, at hun er så svær at føre valgkamp imod – hun begår ingen fejl. Hun er simpelthen en meget intelligent politiker, som altid synes at være en smule hurtigere end sine modstandere«.

»En stor koalition vil ikke overraske nogen – vi har haft den i 8 af de sidste 12 år. Jeg tror, at det er dårligt for et land med en sådan politisk konsensus, som ikke giver alternativer. For SPD vil det dog være dræbende, og det ved de sikkert godt. Så det kan også ende med en ny koalition med CDU, De Grønne og det liberale FPD. Sikkert er det dog, at en regering uden Merkel er det mest utænkelige«, siger Jens Hacke med et smil.

Spænding kan komme efter valget

I Süddeutsche Zeitung undrede den politiske ekspert Nico Fried sig sågar over kedsommeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under overskriften ’Kan denne valgkamp endnu reddes?’ refererede han mails fra sine læsere: »Skriv dog noget om valgkampen, beder man. Noget lyst og levende? Hvilket lys? Om denne valgkamp«, spørger skribenten desperat. Inden han beder: »Jeg ønsker mig sådan, at jeg ikke efter valget ender med at tænke, ’godt, det er overstået’«.

Når valgkampen er så kedelig og diskussionen om de store problemer udebliver, indikerer det for historiker og professor i politisk videnskab Jens Hacke, at:

»Spændingen må vente til dagen efter valget, når forhandlingerne om en ny regering skal indledes. Så bliver politikerne trods alt nødt til at sige noget. Imens skubber de bare problemerne foran sig«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden