Den planlagte russiske naturgasledning under Østersøen fra det nordvestlige Rusland til det nordøstlige Tyskland.

Den planlagte russiske naturgasledning under Østersøen fra det nordvestlige Rusland til det nordøstlige Tyskland.

Internationalt

Russiske politikere om ny gasledning: Danmark er i lommen på USA

»Sammensværgelse mod Nord Stream 2: Nu involverer den også Danmark«, skriver prominent russisk senator på Twitter.

Internationalt

Når den danske regering vil kunne henvise til sikkerhedspolitiske hensyn for eventuelt at stoppe en russisk gasledning gennem dansk farvand, viser det ifølge flere fremtrædende russiske politikere, at Danmark er i lommen på USA.

Politiken kunne lørdag fortælle, at regeringen har sendt et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt at afvise naturgasledninger som den russiske Nord Stream 2 på dansk søterritorium, såfremt dette vurderes at stride mod Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Hidtil har tilladelser den slags projekter formelt været et administrativt spørgsmål, som blev håndteret af Energistyrelsen.

Politikens artikel er blevet flittigt citeret i russiske medier. Der er endnu ingen officielle kommentarer fra Kreml eller det russiske udenrigsministerium, men to russiske senatorer har udtrykt misfornøjelse med de danske overvejelser.

»Sammensværgelse mod Nord Stream 2: Nu involverer den også Danmark. Landets regering blev først ’bekymret’ efter de amerikanske sanktioner. Kilden til presset er åbenlys«, skriver senatoren Aleksej Pusjkov på Twitter.

Kilden til presset er åbenlys.

Pusjkov regnes som en af Ruslands udenrigspolitiske topfigurer og hævdes gerne at udtrykke, hvad det russiske udenrigsministerium ikke ønsker at sige officielt. Han var tidligere formand for udenrigsudvalget i det russiske parlaments underhus, Statsdumaen, og leder i dag et informationspolitisk udvalg i overhuset, Føderationsrådet.

»Den amerikanske hånd er tydelig«

Vladimir Dsjabarov, der er næstformand for Føderationsrådets udenrigsudvalg, er inde på samme linje.

»Jeg mener ikke, at sagen ligger i Danmark. Her er den amerikanske hånd tydelig«, siger Dsjabarov til det statskontrollerede mediehus RT’s russiske udgave og fortsætter:

»De (USA) forsøger på enhver mulig måde at forpurre byggeriet af Nord Stream 2. Først var presset næsten direkte. Så forsøgte de at gøre det via Polen. Nu blev Danmark involveret. Men jeg tror, at det går over, eftersom der ikke er noget alternativ til Nord Stream 2«.

Michael Aastrup, udenrigsordfører for Venstre, kalder de russiske senatorers udfald »absurde«.

Regeringen ønsker ifølge Aastrup at udvide »sin værktøjskasse« til vurderingen af en ny gasledning gennem dansk farvand.

»Lovforslaget giver os mulighed for at afvise naturgasledningen. Foreløbig er det dog kun et værktøj. Vi har ikke besluttet, hvilken stilling vi vil tage«.

»Men der skal ikke herske tvivl om, at vi er bekymret for, at Rusland vil bruge Nord Stream2 som led i sit pres på Ukraine og andre pro-vestlige lande i den østlige del af Europa«.

»Det hører ingen steder hjemme, at de vil gøre vores lovforslag til en amerikansk konspiration. Det viser, hvilken verden de lever i«.

»Men det anskueliggør, at vi ikke lever på samme side som Rusland«.

Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister (R): »Vores holdning har intet med USA at gøre. Det er Europa, der indtil nu har defineret sanktionerne mod Rusland efter dets annektering af Krim. Og det er Europa, der skal finde en løsning på North Stream - ligesom vi gjorde med South Stream.«.

»Det her handler om Europas energiforsyning - om vi ønsker at støtte og gøre os mere afhængige af Putins regime, der desværre ikke gør det let at normalisere forholdet til Rusland. Både Danmark og Europa ville hellere end gerne udvide samarbejdet og handlen med Rusland, hvis landet ville overholde basale internationale spilleregler«, mener Lidegaard.

En sag for internationale domstole?

Rusland hævder, at USA ønsker at stoppe den nye rørledning under Østersøens bund dels for at genere Rusland, dels for at selv at kunne levere LNG-gas til Europa. Europæiske kritikere af Nord Stream 2, som tæller blandt andre Ukraine, Polen og de baltiske lande, mener, at Nord Stream 2 vil styrke Ruslands gasdominans i Europa og dermed øge risikoen for, at Moskva kan bruge leverancerne af naturgas som et politisk instrument.

Det er ikke ualmindeligt, at man fra russisk side nedtoner europæiske landes egne sikkerhedspolitiske argumenter og beskriver disse som diktat fra et Washington med ambitioner om globalt magtmonopol.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konstantin Simonov, direktør for Ruslands statslige Nationale Energisikkerhedsfond, siger til RT, at »USA naturligvis udøver et enormt pres på Danmark«. Han mener, at Rusland bør understrege, at det juridiske grundlag for ansøgningen om Nord Stream 2 er pletfrit og om nødvendigt bør gå til domstolene.

»Jeg mener, at det er fuldt muligt at gå til domstolene, hvis et sådant tiltag udnyttes af den danske regering. For vi ser et forsøg på at handle i modstrid med de fundamentale normer i europæisk ret«, siger Simonov uden at præcisere, hvilke retsregler han har i tankerne.

Et  frit, politisk skøn

Den danske regering lægger op til at ændre kontinentalsokkelloven, så udenlandske ansøgninger om rørledninger først skal vurderes af Udenrigsministeriet. Indstillingen fra ministeriet skal ifølge regeringen basere sig på »et frit, politisk skøn«, hvor de danske diplomater kan inddrage alt fra hensyn til statens sikkerhed, »europæiske og alliancemæssige hensyn« og »generelle strategiske betragtninger«.

Nord Stream-konsortiet kontrolleres af det statslige russiske gasmonopol Gasprom og tæller derudover tyske, franske og hollandske energiselskaber. Konsortiet søgte i april Danmarks tilladelse til at bygge Nord Stream 2 lige ved siden af den oprindelige Nord Stream-ledning, som løber tæt forbi Bornholm, og som blev godkendt af den danske regering i 2009.

Nord Stream-konsortiet håber, at udbygningen allerede kan gå i gang til næste år, og at gassen kan flyde i de nye rør fra 2020.

Stor forsinkelse, hvis Danmark siger nej

Hvis Rusland nægtes adgang til dansk søterritorium, kan konsortiet vælge at lægge rørledningen et andet sted gennem internationalt farvand.

En russisk energiekspert vurderer over for det uafhængige russiske dagblad Vedomosti, at dette næppe ville gøre projektet ret meget dyrere, men forsinke det betydeligt.

»Selv hvis ændringerne kun påvirker den danske sektion, så handler det om nyt stykke arbejde, en ny rapport og en fuld cyklus af offentlig debat. Totalt kan det tage mindst et år, og dette arbejde kan først påbegyndes, når den endelige rute er fastlagt«, siger Mikhail Krutikhin, partner i energikonsulentselskabet RusEnergy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Danmark kan drukne Gasprom i Østersøen«

Et andet relativt uafhængigt russisk dagblad, Nesavisimaja Gaseta, bragte mandag en artikel om sagen under overskriften »Danmark kan drukne Gasprom i Østersøen«.

Investeringsanalytiker Valerij Nesterov fra den russiske storbank Sberbank vurderer over for avisen, at der er omkring 50 procent chance for, at Nord Stream bliver til noget.

Vedomosti citerer en kilde i Ruslands udenrigsministerium for at sige, at Danmark ikke har nogen klare juridiske eller økonomiske argumenter mod Nord Stream 2:

»Hidtil har der ikke været nogen konsultationer med vore danske kolleger om dette emne. Men vi vil bestemt rejse de relevante spørgsmål«, siger den anonyme russiske kilde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden