Mens Danmark har sagt stop til at tage imod flygtninge har man i eksempelvis den lille by Kall i det nordlige Sverige taget imod en række kvoteflygtninge. (arkivfoto)
Foto: Joachim Adrian

Mens Danmark har sagt stop til at tage imod flygtninge har man i eksempelvis den lille by Kall i det nordlige Sverige taget imod en række kvoteflygtninge. (arkivfoto)

Internationalt

FN: Det er på tide, at Danmark igen tager imod kvoteflygtninge

Historisk få asylsøgere bør føre til, at Danmark igen begynder at modtage de såkaldte kvoteflygtninge fra FN. Men det er for tidligt, siger V og S.

Internationalt

På baggrund af det historisk lave antal asylsøgere i Danmark opfordrer FN’s højkommissær for flygtninge til, at Danmark igen begynder at modtage kvoteflygtninge.

»Siden 2015 er antallet af asylsøgere i Danmark gået dramatisk ned. I år er der kun kommet cirka 2.000 nye asylsøgere til Danmark. Det vil være et rigtig godt tidspunkt for Danmark at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge«, siger højkommissærens talsmand, Melissa Fleming.

Melissa Fleming var i Danmark i forbindelse med udgivelsen af sin bog ’Håb’ på dansk. Den handler om den syriske flygtning Doaa al Zamel, der blev tvunget på flugt først fra Syrien og siden fra Egypten, hvor hun og hendes forlovede, Bassem, ikke havde nogen reel chance for at etablere en fremtid.

»Jeg boede i næsten fire år i Egypten og havde ingen planer om at rejse videre«, fortæller Doaa al Zamel: »Men til sidst måtte min forlovede, Bassem, og jeg give op. Der var ingen fremtid for os i Egypten«.

Beslutningen kostede Bassem livet, og Doaa al Zamel overlevede kun med nød og næppe. Historien viser ifølge Melissa Fleming, at de vestlige lande – også i egen interesse – er nødt til at hjælpe de syriske nabolande med at håndtere flygtningekrisen, sådan at flygtningene ikke føler sig tvunget til at rejse videre mod Europa.

»Langt de fleste syriske flygtninge har ikke noget ønske om at komme til Europa. Det samme gælder flygtninge alle andre steder. De foretrækker at blive i nærområdet, hvor de bedre kan føle sig hjemme og måske tale deres eget sprog«, siger Melissa Fleming.

»Men de har brug for, at deres børn kan komme i skole, og at de får en chance for at begynde et nyt liv. Det er de to ting, det handler om: uddannelse og job«, siger hun.

Doaas al Zamels historie viser imidlertid også, at der er behov for kvotesystemet, siger Melissa Fleming.

Kvotesystemet giver FN mulighed for at hjælpe et på forhånd aftalt antal flygtninge med særlige behov, der ikke kan håndteres i nærområdet. Og i Doaa al Zamels tilfælde blev der akut behov for at beskytte hendes familie i Egypten mod menneskesmuglerne.

Selvom det er blevet hverdagskost, at flygtninge drukner på Middelhavet, tiltrak Doaa al Zamels historie mediernes interesse. Sammen med ti andre havde hun overlevet tre dage i havet, hvor hun klamrede sig til en redningskrans. De omkring 500 andre på skibet blev dræbt.

Da Doaa al Zamel i medierne fortalte om smuglernes rolle i, hvad hun kaldte et organiseret massemord i Middelhavet, blev smuglerne vrede. De fandt frem til hendes søskende og forældre i Egypten og truede dem. Truslerne var så alvorlige, at FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderede, at familien ikke længere var i sikkerhed i Egypten, og brugte en del af den svenske flygtningekvote på at samle familien i en lille by 200 kilometer nord for Stockholm.

»Her handlede det om beskyttelse, men det kan også være torturofre, enlige kvinder eller børn med særlige sygdomme, der ikke kan behandles i nærområderne«, siger Melissa Fleming.

Men der er alt for få pladser at gøre godt med. FN har i dag mulighed for at genbosætte én procent af flygtningene, men op mod ti procent har behov, vurderer UNHCR.

Danmark har siden 1989 modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året, men holdt sidste år helt op. Flere andre lande har også sagt stop eller begrænset modtagelsen. USA har under præsident Trump halveret sin kvote fra 100.000 til 50.000.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, vil ikke afvise, at Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge.

»Men vi skal nogle år længere frem. Vi har stadig store integrationsproblemer med det store antal, der kom i 2015«, siger han.

Af samme grund vil Socialdemokratiet heller ikke åbne for kvoteflygtninge foreløbig: »Vi er ikke imod at tage kvoteflygtninge, tværtimod burde alle flygtninge til Danmark komme gennem det system«, siger Dan Jørgensen.

»Vi ser helst, at EU får styr på sine ydre grænser, så vi får stoppet menneskesmuglernes forfærdelige trafik over Middelhavet. Til gengæld kunne vi så tage et antal fra FN-systemet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce