Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
4. april i år blev byen Khan Sheikhoun ramt af giftgassen sarin tidligt om morgenen. Mindst 83 blev dræbt, heraf mange børn.
Foto: AP

4. april i år blev byen Khan Sheikhoun ramt af giftgassen sarin tidligt om morgenen. Mindst 83 blev dræbt, heraf mange børn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN leverer dokumentationen: Assad-regimet står bag 27 frygtelige giftgasangreb i Syrien

Assad nægter. Men en FN-undersøgelse giver hans regime ansvaret for gentagne angreb med kemiske våben – også efter at Syrien officielt opgav sine lagre af de forbudte våben.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kemiske våben? Mod civile? I Syrien? Har vi hørt det før? Det har vi desværre. Derfor gik internationale medier heller ikke i breaking news i dag, da FN gav det syriske diktatur ansvaret for brug af giftgassen sarin mod civile i Idlib-provinsen 4. april i år.

Mindst 83 civile blev dræbt i byen Khan Sheikhoun. Og det er entydigt, at den lugtfri, men dødelige giftgas blev smidt ud fra Assad-regeringen bombemaskiner, siger FN’s undersøgelse. De fleste ofre var kvinder og børn.

Hidtil har det ’kun’ været den udbredte opfattelse, at diktatoren Bashar al-Assads militær måtte stå bag giftgassen. Nu mener FN’s undersøgelseskommission for krigsforbrydelser i Syrien, at dokumentationen er klar.

»Alt bevismateriale får kommissionen til at konkludere, at der er adskillige grunde til at tro, at syriske styrker fra luften kastede bomber, der spredte sarin i Khan Sheikhoun«, hedder det i den nye rapport.

Og det er ikke kun sket i denne by. FN’s undersøgelseskommission giver det syriske regime ansvaret for brug af kemiske våben 27 gange siden 2011, hvor regimet besvarede folkelige krav om politisk frihed med rå vold.

Regimet nægter stadig

Det arabiske forår i Syrien udviklede sig hurtigt til et helvede. I Tunesien og Egypten havde fredelige demonstrationer tvunget mangeårige diktatorer fra magten. I Syrien begyndte oprøret også fredeligt. Men regimet besluttede hurtigt at slå hårdt ned på de voksende protester mod Assad og hans magtfulde familie.

Resten er en blodig borgerkrig, som stadig ikke er slut.

Alt bevismateriale får kommissionen til at konkludere, at der er adskillige grunde til at tro, at syriske styrker fra luften kastede bomber

Ansvaret for 6 tidlige tilfælde af angreb med kemiske våben har ikke kunnet dokumenteres, siger FN-undersøgerne i rapporten. Men Bashar al-Assads militær har 27 gange brugt kemiske våben, siger FN-kommissionen – selv om Assad og hans regime bestandigt har nægtet det. Og stadig nægter.

Da de kemiske våben blev brugt ved Khan Sheikhoun i april, fik det USA’s nye præsident, Donald Trump, til at sende en byge af Tomahawk-krydsermissiler ind fra USA’s flåde i Middelhavet mod Shayrat-basen, hvor flyet med sarin ifølge efterretningsoplysninger kom fra.

Det amerikanske angreb efter sarin-angrebet på Khan Sheikhoun blev stærkt kritiseret af Rusland, som står bag Assad-regimet politisk, forsyner det med våben og giver dets militær beskyttelse fra luften.

Obama blev snydt

Til gengæld kritiserede den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, Rusland for ikke at have levet op til et løfte og en FN-aftale fra 2013 om at bringe alle kemiske våben ud af Syrien.

»Enten var Rusland medvidende, eller også har Rusland simpelthen været ude af stand til at indfri sin del af aftalen«, sagde Tillerson dengang ifølge ABC.

En talsmand for Ruslands præsident, Putin, svarede, at Syriens militær efter russisk opfattelse slet ikke havde flere kemiske våben.

USA’s tidligere præsident Barack Obama var i 2013 også tæt på at iværksætte et luftangreb på syriske baser, efter at Assads militær havde angrebet civile i en forstad til Damaskus med kemiske våben.

Obama indstillede dog planen om et angreb, til gengæld for at Rusland hjalp med at få Syrien til at opgive alle sine kemiske våben, blandt andet med dansk hjælp.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det syriske regime snød altså på vægten og beholdt i al hemmelighed nogle af sine lagre af giftgas. Nu siger FN, at Syrien gang på gang har brugt disse skjulte våben mod civile.

Afsløringen fra FN fik ikke plads hos det syriske nyhedsbureau, Sana, der i stedet prioriterede som sin topnyhed, at Putin har lykønsket Assad med militære sejre over IS-bevægelsen i byen Deir ez-Zor.

Det tog også adskillige timer, før mediegiganter som BBC og al-Jazeera gav opgørelsen af de syriske krigsforbrydelser med kemiske våben plads.

De har højst sandsynligt ikke betvivlet rapporten, men som nyhed kunne den ikke konkurrere med andre internationale historier, hvoraf kun nogle kom fra Mellemøsten – en ny rapport om tortur i Egypten (BBC), orkanen i Caribien (al-Jazeera) og børns krigstraumer i Syrien (CNN).

Sarin-angrebet på Khan Sheikhoun vakte international opsigt, da det skete, ligesom det vakte opsigt, at Trump sendte de amerikanske krydsermissiler af sted under en middag med sin kinesiske kollega på sit hotel i Florida.

Siden har FN’s organisation for bekæmpelse af kemiske våben, OPCW, slået fast, at der bestemt blev anvendt sarin – men uden at sætte afsender på.

Det er første gang, FN officielt giver Syrien ansvaret for angrebet med kemiske våben på forstaden til Damaskus i 2013, skriver al-Jazeera. Det er også første gang, FN giver Syrien ansvaret for angrebet i april i år.

Al-Jazeera noterer, at FN nu samlet giver Syrien ansvaret for 27 tilfælde af giftgasangreb og alene 23 gange siden 2013.

Ingen adgang for undersøgere

FN-undersøgerne har aldrig selv fået adgang til Syrien. De baserer deres undersøgelse på fotografier af bomberester, satellitoptagelser og et stort antal vidner til angrebet.

De mener, at et russisk Su-22-jagerbombefly, som anvendes af det syriske luftvåben, gennemførte 4 angreb på Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen omkring klokken kvart i 7 om morgenen 4. april i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FN’s kommission har til gengæld ikke fundet nogen vidnesbyrd, der støtter den russiske og syriske påstand om, at kemikalierne slap ud, da et bombardement ramte et af de syriske oprøreres våbendepoter.

Derimod mener FN ifølge al-Jazeera, at Syrien har gennemført mindst 3 andre kemiske angreb siden marts i år – i Idlib, Hama og det østlige Ghouta.

Nyhed eller ej – det er en sønderlemmende kritik af det syriske diktatur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden