Fra stort set alle dele af verden mødes Myanmars reelle regeringsleder, Aung San Suu Kyi, nu med beskyldninger om, at hun ikke tager det moralske ansvar på sig, som fulgte med, da hun i 1991 fik Nobels Fredspris.
Malala Yousafzai, der selv modtog fredsprisen for tre år siden, skriver i et tweet, at »verden venter« på at høre, at Aung San Suu Kyi fordømmer udviklingen i sit eget land.
Sikkerhedsstyrker i Myanmar har intensiveret deres forfølgelse af det lille muslimske mindretal, rohingyaerne, hvilket ifølge FN har ført til, at op mod 150.000 rohingyaer bare i løbet af de seneste to uger er flygtet til nabolandet Bangladesh.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, advarede i denne uge om, at volden kan føre til en »humanitær katastrofe« med risiko for etnisk udrensning.
Den massive kritik får nu helt usædvanligt formanden for Den Norske Nobelkomité, Berit Reiss-Andersen, til at kommentere situationen i Myanmar.
»Jeg er selvsagt i lighed med mange andre bekymret for rohingyabefolkningens situation. De har en lang historie i Myanmar, hvor de altid er blevet diskrimineret og behandlet som udlændinge«, skriver hun i en mail til Politiken og fastslår:
»Alle rapporter tyder på, at deres situation er betydelig forværret i den seneste tid«.
Berit Reiss-Andersen vil ikke kommentere, om Aung San Suu Kyi har svigtet sit moralske ansvar, fordi Nobelkomiteen »ikke har vurderet Aung Suu Kyis indsats efter, at hun modtog prisen«.
»Vor opgave er at tildele en pris, ikke at løbende vurdere den politiske situation, som var knyttet til prisvinderens indsats. Dette er en principiel holdning«, skriver hun.
Passiv
Aung San Suu Kyi fik i 1991 Nobels Fredspris for sin kamp mod militærjuntaen i Myanmar. Siden har landet gennemgået en demokratisk udvikling, som betyder, at Aung San Suu Kyi i dag er den reelle leder af landets regering.
Hun har forholdt sig passivt til forfølgelsen af rohingyaerne til trods for talrige vidnesbyrd om, at burmesiske sikkerhedsstyrker brænder hele landsbyer af og i flæng dræber rohingyaer ved enten at skyde dem, skære halsen over på dem eller brænde dem levende. På det seneste er sikkerhedsstyrkerne angiveligt også begyndt at lægge landminer ud ved grænsen til Bangladesh.
FN vurderer, at mindst 1.000 rohingyaer er blevet dræbt de seneste par uger.
Tidligere i denne uge kom FN’s særlige rapportør omkring Myanmar, Yanghee Lee, med en direkte opfordring til Aung San Suu Kyi om at »træde til« for at stoppe forfølgelsen af rohingyaerne.
Samtidig skrev den amerikanske senator, John McCain, et brev til hende, hvor han bad hende om at bruge sin moralske status.
»I årtier har du været en kilde til inspiration for dem, der søger fred, frihed og retfærdighed. Gennem vores lange venskab har jeg beundret dit udholdende mod og din ukuelighed over for juntaens undertrykkelse. Nu opfordrer jeg dig til at tage en aktiv rolle for at få stoppet den forværrede humanitære krise, der spreder sig gennem landet«, skrev han.
Men opfordringerne har foreløbig været forgæves.
Tidligere i denne uge kommenterede Aung San Suu Kyi for første gang den massive kritik ved at afvise, at sikkerhedsstyrkerne har indledt en forfølgelse af rohingyaerne.
»Der er tale om et kæmpe isbjerg af misinformation«, sagde hun og understregede, at alle mennesker i Myanmar får beskyttet deres rettigheder.
Ikonstatus væk
Phil Robertson, der er vicechef for Asienkontoret i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, mener, at Aung San Suu Kyi har mistet sin moralske status.
»Hun fik Nobels Fredspris i en forventning om, at hun ville føre kampen for menneskerettigheder videre. Den forventning har hun fuldkommen svigtet. Mange af hendes forsvarere siger, at man må huske, at militæret stadig bestemmer meget i Myanmar. Den undskyldning må stoppe nu. Hun er landets regeringschef og har derfor en forpligtelse til at bruge sin indflydelse«, siger han.
