Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Efter det norske valg stod Norges statsminister, Erna Solberg, med sejren.
Foto: Junge Heiko/AP

Efter det norske valg stod Norges statsminister, Erna Solberg, med sejren.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Stjerna-Erna’ sender ’Super-Jonas’ til tælling i Norge

Arbeiderpartiet slikker sår efter en kæberasler ved det norske stortingsvalg, og diskussionen om et formandsskifte er allerede begyndt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Jonas Gahr Støre tirsdag morgen mødte pressen, erklærede han sig glad over, at konen Marit Slagsvold sad oppe og ventede på ham med lyset tændt, da han vendte hjem efter partilederdebatten efter midnat. Det er vist også nogenlunde, hvad Arbeiderpartiets leder havde at glæde sig over efter det norske stortingsvalg.

Arbeiderpartiet har ført og ført i en valgperiode præget af uro i den borgerlige regeringskonstellation. Men tabt og tabt i ugerne frem mod valget. Partiet har fået det næstdårligste valg siden 1924. Det dårligste valg i 90 år, når partiet er stillet op i opposition. Arbeiderpartiets 27,4 pct. af stemmerne er en tilbagegang på 3,4 i forhold til 2013.

Allerede tirsdag begyndte spekulationerne om Jonas Gahr Støres overlevelsesmuligheder som formand. Manden, der med tilnavnet ’Super-Jonas’ for ti år siden som udenrigsminister var Norges mest populære politiker, er med VG’s kommentator Frithjof Jacobsens ord forvandlet til »en almindelig mand, som prøvede, men ikke kunne«.

Blandt de gennemgående forklaringer på nederlaget er manglen på et overbevisende politisk projekt og en forfejlet satsning på at overbevise vælgerne om, at kun det gamle parti har evnen til at styre Norge ud af den krise, som midt i valgperioden hjemsøgte verdens femtestørste olieeksportør som følge af olieprisfaldet.

Solberg og Jensen har hovedansvaret for, at Norge i de næste fire år vil være borgerligt ledet

Norsk økonomi har gennem det seneste år været i bedring, arbejdsløsheden er faldet, og evnen til at overbevise med en klar fortælling om behovet for at øge de norske skatter med 15 mia. kr. er ikke lykkedes.

Arbeiderpartiets valgmaskine har historisk gået for at være Norges mest effektive, men i valgkampens finaleuger er partiet havnet i en negativ spiral, hvor elendige meningsmålinger og pressefokus på mangemillionæren Jonas Gahr Støres private formueforvaltning har overskygget partiets egen fortælling.

Endelig bruges Støres flirt med de borgerlige midterpartier Kristelig Folkeparti og Venstre som forklaring på, at partiet har afgivet vælgere til Sosialistisk Venstre, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Gahr Støre erklærede sig 100 pct. indstillet på at køre videre som leder, men i lighed med mange andre bemærker NRK’s kommentator Lars Nehru Sand, at der bliver langt flere end Støre til at afgøre det spørgsmål. Næstformanden Trond Giske nævnes som afløser, men han afviste i går at kaste partiet ud i en personstrid.

Erna Solberg klar

Mens mange tidligt forlod Arbeiderpartiets valgfest, ventede mange hundrede opstemte tillidsfolk fra Høyre til midnat på SAS Radisson Blu Hotel på valgets vinder, statsminister Erna Solberg. Hun blev hyldet som den ’Stjerna-Erna’, hun har været markedsført som i valgkampen og kunne trods marginal tilbagegang konkludere, at »vi har fået støtte til fire nye år«.

Det er første gang siden 80’erne, at Høyre ved to stortingsvalg i træk har formået at havne over de 20 procent, og mens konfettikanoner og jubelråb markerede afslutningen på Solbergs tale, kunne Erna Solberg sole sig i anerkendende ord fra sit forbillede, den 88-årige tidligere statsminister Kåre Willoch.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erna Solberg mødte også klapsalver, da hun rettede en varm tak til regeringskollegerne fra Fremskrittspartiet, hvis leder, finansminister Siv Jensen, badet i glædestårer ironiserede over »spådommene og karakteristikkerne om, hvordan det ville komme til at gå med Fremskrittspartiet i regering«. Alle disse spådomme er gjort til skamme, konstaterede Jensen.

Med 15,3 pct. af stemmerne – et enkelt procentpoint under 2013-niveau – undgik Fremskrittspartiet at havne i den såkaldte SV-fælde, som Sosialistisk Venstre bøvlede med under regeringsårene fra 2005-13.

Fremskrittspartiet er ikke bare det første europæiske højreorienterede parti med rødder i protestbevægelsen, som fuldfører en regeringsperiode. Siv Jensen og co. har med deres dobbeltstrategi om at være tro mod regeringsarbejdet uden at glemme at markedsføre Fremskrittspartiets egen »primærpolitik« bevist, at det godt kan lade sig gøre at påtage sig regeringsmagt uden at blive slagtet af vælgerne. Muligvis et resultat, der vil blive noteret i toppen af Dansk Folkeparti.

Solberg og Jensen har hovedansvaret for, at Norge i de næste fire år vil være borgerligt ledet – og Sverige fortsætter dermed med at være det eneste nordiske land, hvor Socialdemokratiet regerer.

Nogen konfliktfri valgperiode går norsk politiks to stærke damer dog næppe i møde. De borgerlige midterpartier, Kristelig Folkeparti og Venstre, klarede spærregrænsen, men gik tilbage. I protest mod Fremskrittspartiet har de begge afvist at lade sig binde ind i en detaljeret samarbejdsaftale med regeringspartierne som for fire år siden.

Den kristelige leder Knut Arild Hareide konstaterede på valgaftenen, at partiet nu går i opposition, og at regeringen selv bestemmer, hvor farligt den lever. Kristelig Folkeparti afviser regeringssamarbejde med Fremskrittspartiet, hvorimod Venstres leder, Trine Skei Grande, åbnede en dør på klem for et regeringssamarbejde med Høyre og Fremskrittspartiet.

Erna Solberg udelukker langtfra, at der vil komme »diskussioner og støj« mellem de fire borgerlige partier, hvis retoriske infights i valgkampen har taget sig dramatisk ud. Men som med de forskelligartede tilgange til f.eks. udlændinge-, miljø- og udviklingspolitik har de også leveret en bredere vifte af borgerlige tilbud, end f.eks. den danske borgerlighed traditionelt disker op med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Solberg skal bruge de næste uger på at sikre et grundlag for en klassisk, borgerlig mindretalsregering, som fra sag til sag og finanslov til finanslov skal forhandle sig frem. Hvilket ligner en svær, men langtfra umulig opgave.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden