Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kaveh Rostamkhani
Foto: Kaveh Rostamkhani

I Marxlohs hovedgade ligger butikkerne med kulørte brudekjoler tæt. Tyrkere og efterkommere kommer til bydelen i Duisburg fra hele Europa, når de skal giftes.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Merkel åbnede grænsen, bankede det igen på hos pater Potschien i Marxloh

I Duisburgs fattige indvandrerkvarter flytter Tysklands nye flygtninge ind ved siden af de veletablerede indvandrere fra Tyrkiet og bulgarere og rumænere. Her er mange problemer, men Tysklands ’værste kvarter’ er bedre, end medierne skriver, siger en katolsk præst.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vejene blev fejet forud for Angela Merkels besøg i Duisburgs slidte, gamle industrikvarter. Langs ruten blev der vinket og taget billeder og selfier. Det var i august 2015. Den tyske kansler var på toppen af sin popularitet.

Men Merkel var på et vanskeligt besøg i Marxloh. På det tidspunkt blev hun beskyldt for at vise for lidt empati med de syriske flygtninge, der var begyndt at søge mod Europa i voksende antal. Samtidig har Marxloh ry som et af Tysklands mest ’problematiske’ kvarterer. Tyske medier skrev, at ’Mutti’ var kommet til ’multi-kulti’.

60 udvalgte beboere klemte sig ind til mødet med kansleren. Flere af dem fortalte hende om problemer med affald på gaden, vold og håbløshed i bydelen, hvor mange er fattige, og knap to ud af tre har migrationsbaggrund.

Oliver Potschien tog ordet. Den høje, grånende katolske pater fortalte den tyske kansler, at når hun træffer beslutninger »ved det store bord«, så »lander de for fødderne af os her i Marxloh«.

Da Merkel efter mødet forlod hotellet, bemærkede tyske journalister, at jublen var blandet med buhråb.

Ingen af de tilstedeværende anede, at Tyskland i de dage stod lige på tærsklen til et historisk halvår, der skulle forandre landet og omverdenens syn på det. Mindre end to uger senere åbnede Angela Merkel grænsen for tusinder af migranter og endte i sit politiske livs absolut største stormvejr.

Den beslutning har også konsekvenser i Marxloh. Som tidligere nytilkomne før dem søger en relativt stor del af syrerne til det multikulturelle og billige Marxloh. Her flytter de ind blandt tyskere med lave indtægter, de mange veletablerede tyrkisktyske beboere og en nyankommet gruppe af fattige rumænske og bulgarske migranter, hvoraf mange er romaer og sintier.

Den tyrikiske café "Bizim Cafe" i Marxloh.

I sit uprætentiøse kontor ved siden af Sankt Peters-kirken forklarer pater Oliver Potschien her to år senere, at politikerne ikke har lært af historien. Han støtter åbenhed over for flygtninge og indvandrere, men kritiserer politikerne for ikke at tage konsekvensen.

De udvidede EU med fri bevægelighed og Schengen-adgang for rumænere og bulgarere uden at bringe den nødvendige sociale sikring i orden, forklarer han.

Det overlades til lokalsamfund som Marxloh og institutioner som det socialpastorale center, Oliver Potschien har drevet siden 2012.

Mange rumænere og bulgarere havde ikke adgang til sundhedsydelser. Hans center drev i to år en praksis på kirkeområdet med seks læger. De underviste også børnene, indtil skolerne kom op i gear.

Omtrent da tilflytningen af rumænere og bulgarere begyndte at tage af, begyndte flygtningene at komme i slutningen af 2015.

»Vi tænkte, puh, nu bliver det roligere, og så kom syrerne«, fortæller Oliver Potschien, der netop er kommet tilbage fra sommerferie, som han tilbragte sammen med en gruppe nye flygtninge på kanotur i Sverige.

Centrum for brudekjoler

Uden for det katolske kirkecenter på Marxlohs hovedgade ligger ualmindeligt mange butikker, der sælger store, tyrkiske brudekjoler i bløde farver.

Tyrkiske indvandrere og deres efterkommere kommer langvejs fra for at købe ind, når de skal giftes. Ind imellem ligger tyrkiske cafeer, kiosker og advokatkontorer. Denne eftermiddag er der fredeligt og hyggeligt. Overraskende, når man kun kender Marxloh fra medierne.

Kriminalitetsraten i Marxloh i årevis er dalet. Andre kvarterer er dobbelt så hårdt belastet

Netop medierne får den venlige præsts stemme til at blive kantet.

Bydelen bliver ofte beskrevet som en retsløs ’no go-zone’, hvor politiet ikke kan komme, med libanesiske klaner og parallelsamfund uden tyske normer og regler. Men hvor nogle beskylder tyske medier for at nedtone integrationsproblemer, beskylder Oliver Potschien dem for at overdrive dem.

»Når De tager på ferie i USA og møder danskere, så sætter De Dem også sammen og drikker en kop kaffe. Hvis det er parallelkultur, så findes den. De problemer, jeg her ser på det område, er snarere med repræsentanter for Deres erhverv. Som med ophidsende begreber som ’libanesiske klaner’ definerer grupper, som egentlig slet ikke findes. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidste gang har set en burka. Vi må også tænke over, hvilken dimension af problemer vi egentlig taler om. Jeg har også en tyrkisk medarbejder med tørklæde. Hun kan gå klædt, som hun har lyst til, så længe hun ikke kommer nøgen. Jeg er da ligeglad«, siger Oliver Potschien.

Politiet afviser, at der er retsfrie ’no go-områder’, men arbejder med assistance fra specialstyrker. De er bekymrede for et kriminelt samarbejde mellem en libanesisk storfamilie og en romaklan og har ryddet en række ejendomme for bulgarere og rumænere.

Oliver Potschien har kigget i kriminalstatistikken.

»Der kan man på fornem vis se, at kriminalitetsraten i Marxloh i årevis er dalet. Andre kvarterer er dobbelt så hårdt belastet. Der bliver ført en skindebat. ’Nu griber vi ind og rydder op’. Det råber til himlen. Det er ikke nogen idyl, og det er ikke sådan, at der ikke er nogen kriminalitet. Det er helt klart og skal siges. Der er også organiseret kriminalitet, men det findes der også andre steder«, siger han og tilføjer med et spørgende smil og en håndbevægelse ud mod gaden:

»I er jo lige gået igennem kvarteret. Det er ’det værste kvarter i Tyskland’?«.

Vrede mod romaer

Mange rumænere og bulgarere bor stuvet tæt sammen i små lejligheder. Mens Potschien kritiserer udlejerne for at udnytte desperate østeuropæere, klager flere i byen over, at affald og høj musik fra de tæt beboede lejligheder er med til at ødelægge kvarteret.

»I de seneste 4-5 år er det blevet helvede. Tidligere kunne du lade børn gå frit ned og handle eller lege i parken. Det går slet ikke i dag. De griber fat i børnene. Taler grimt. Man kan ikke have tillid. Måske mishandler de min datter. Der er ingen garantier. Det siger alle. Ikke kun jeg«, siger for eksempel Irhan Memic, der kommer fra Bosnien og har boet 13 år i sin lejlighed i Marxloh.

Det er Merkels skyld, mener han: »Hun har givet alt fri, så de kan gøre, hvad de vil her«.

Foran en café står 5-6 mænd med tyrkiske rødder.

Can Cenc er 55 år. Han har boet her i 25 år. Nu er han ved at blive pensioneret. Tidligere var her godt i Marxloh, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Normalt er det ligegyldigt, om man er tyrker eller hollænder, men med rumænerne er det ikke godt. De bor 15-20 mennesker i en lejlighed. Min datter har fået stjålet to cykler«, siger han.

Ahmet Cuvador på 43 er begejstret for Tyskland og for Merkel. Hun gør alting rigtigt, siger han og fortæller tilfreds, at hans fire børn alle har tyske pas. Han forsøger at indføre en nuancering i snakken.

»Bulgarere er også mennesker. De vil arbejde. Kun rumænere er farlige«, siger han.

Mere positive er Yeliz Isik på 35 år og hendes datter Sara, der sidder og venter på bussen. De holder begge meget af Marxloh. Her er det ligegyldigt, hvor man kommer fra, man hjælper hinanden, siger Yeliz, der er født i Marxloh. Men for 5-6 år siden var her slemme problemer, medgiver hun. Rumænske og bulgarske børn på 2-3 år løb rundt på gaden. Men det har ændret sig til det bedre, vurderer hun.

»De føler sig også bedre tilpas«, siger Yeliz Isik.

»Vi klarer det«

Ugen efter sit besøg i Marxloh i august 2015 sagde Merkel på et pressemøde i Berlin den berømte sætning: »Wir schaffen das« – vi klarer det – om modtagelsen af syriske flygtninge.

Få dage senere besluttede hun at lukke tusinder af migranter og asylansøgere, der var uønskede i Ungarn, ind i Tyskland.

Tyskere flokkedes for at hjælpe. Angela Merkel lod sig fotografere med taknemmelige flygtninge. Den ’velkommen-kultur’, som den tyske regering de seneste år har talt om at opbygge, gik med et slag viralt verden over. Et par fra Syrien opkaldte på et sygehus i Duisburg sit barn efter den konservative kansler, der blev et humanistisk symbol for mange gamle kritikere på den europæiske venstrefløj.

Men der kom flere og flere. Sportshaller blev fyldt op rundt om i Tyskland. Barakker blev bygget. I oktober søgte flere end 50.000 mennesker om asyl i landet. Bekymringen voksede for, hvor det ville ende. Den positive stemning omkring flygtningene skulle få måneder senere ændre sig på 70 kilometers tysk motorvej sydpå i domkirkebyen Køln.

Det vender vi tilbage til i Politiken i morgen.

På gaden i Marxloh nævner ingen flygtningene over for mig.

I september 2015 sagde Duisburgs socialdemokratiske borgmester, Sören Link, at han gerne ville tage imod dobbelt så mange syrere, hvis han i stedet kunne afgive et par østeuropæere.

Det hjalp ikke på stemningen i kvarteret, bemærker Oliver Potschien. Mange blev vrede. Borgmesteren måtte undskylde.

Pater Potschiens center samarbejder med bulgarere og rumænere, der bevæger sig rundt i kvarteret og rådgiver om affald og den slags. Han tror på små praktiske løsninger og samarbejde. Der er en ond spiral i spil, siger han. Marxlohs dårlige image betyder, at mange, der kan, rejser væk. Det forstærker misundelsen og følelsen af tab. Her ser han også en forklaring på, at det højrenationale Alternative für Deutschland ved forårets delstatsvalg fik godt 16 procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så mange tyskere er her slet ikke mere. Også ikke-tyskere har tilsyneladende stemt på AfD«, siger han.

Jeg spørger den katolske pater, hvordan han ser på Merkels håndtering af flygtningekrisen, som de seneste to år har budt på stramninger og lukkede grænser.

Spørgsmålet er politisk. Han tøver. Nævner problemer i samspillet mellem landspolitik og delstaterne. Om kansleren siger han:

»Jeg tror, hun har hjertet på rette sted«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden