Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Terror i Manchester.  Blomster på St Ann Square i Manchester efter angrebet i maj.
Foto: Gregers Tycho

Terror i Manchester. Blomster på St Ann Square i Manchester efter angrebet i maj.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terror i 2017: Mange byer i Europa er blevet ramt

Fra Istanbul over Manchester til Barcelona. Terrorangreb er blevet hyppigere i de europæiske storbyer. Her er nogle af angrebene fra årets løb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

18. august: En hvid varevogn kørte med stor hastighed ned ad Barcelonas hovedstrøg, Ramblaen, og standsede først efter 600 meter. Senere samme aften påkørte samme terrorgruppe mennesker i byen Cambrils syd for Barcelona. Angrebene kostede 15 tilfældige livet og sårede over 100 på især Ramblaen i Barcelona.

18. august: 2 blev dræbt og 8 såret, da en mand gik til angreb med en kniv på gaden i Turku i Finland. Den formodede gerningsmand er en 18-årig marokkaner.

21. juni: En mand blev skudt og dræbt, da han forsøgte at udløse en bombe på banegården Gare Centrale i Bruxelles i Belgien. Detonationen mislykkedes, men bomben bestod af gasflasker samt søm, skruer og metalgenstande, der skulle spredes rundt i bygningen, så der ville blev dræbt og såret så mange som muligt.

19. juni: En 48-årig britisk mand påkørte fodgængere foran en moské i Finsbury Park i det nordlige London. 1 blev dræbt og 10 kvæstet.

3. juni: En hvid varevogn påkørte fodgængere på London Bridge i den britiske hovedstad, før 3 gerningsmænd steg ud af varevognen og overfaldt tilfældige personer med knive på broen og på det nærliggende Borough Market. 8 blev dræbt og 48 kvæstet.

22. maj: 22 mennesker blev dræbt og 116 såret, da en mand udløste en selvmordsbombe i Manchester Arena ved en koncert med den amerikanske popstjerne Ariana Grande. Den hjemmelavede bombe var fuld af skruer og metalstykker, der ved eksplosionen spredte død og ødelæggelse i koncertstedets foyer.

21. april: 1 politimand blev dræbt og 2 alvorligt såret, da en ekstremist åbnede ild imod deres bil på Champs Élysées i den franske hovedstad, Paris.

7. april: En lastbil kørte ind i en menneskemængde på Drottninggatan i den centrale del af den svenske hovedstad, Stockholm. 4 blev dræbt og 15 såret.

22. marts: En mand kørte en Hyundai 4x4 ind i fodgængere på Westminster Bridge tæt ved det britiske parlament i London. 5 blev dræbt og 50 kvæstet.

3. februar: En mand trak en machete, råbte »Allahu akbar« og forsøgte at angribe en gruppe soldater ved Louvre i Paris. Den 29-årige egyptiske gerningsmand blev såret, da soldaterne åbnede ild mod ham.

1. januar: 39 blev dræbt og mindst 70 såret, da en mand begyndte at skyde på natklubben Reina i Istanbul nytårsaften.

Kilder: Ritzau, Reuters m.fl.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden