Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

USA's præsident Donald Trump taler ved FN's generalforsamling.
Foto: Richard Drew/AP

USA's præsident Donald Trump taler ved FN's generalforsamling.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump: Kina er med på nye sanktioner mod Nordkorea

Et dekret fra USA's præsident varsler nye sanktioner mod Nordkorea. Også EU er med på sanktioner, siger kilder

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, og EU bebuder flere sanktioner mod Nordkorea.

På et pressemøde i New York fortæller Trump, at han har underskrevet et dekret. Det beordrer flere sanktioner mod Nordkorea.

Det sker som reaktion på Nordkoreas raketaffyringer og den seneste atomprøvesprængning.

Samtidig siger diplomatiske kilder til AFP, at ambassadørerne for de 28 EU-lande har besluttet sig for nye sanktioner mod Nordkorea.

Det gælder blandt andet forbud mod investeringer i Nordkorea og salg af olie til landet, siger kilderne.

En række nordkoreanere vil også blive erklærede uønskede i EU.

Banker skal forhindres i handler med Nordkorea

Trump siger, at han har givet det amerikanske finansministerium besked om at ramme udenlandske banker, som hjælper Nordkorea med pengeoverførsler.

Trump fortæller samtidig, at Kinas centralbank har givet landets banker besked om ikke længere at indgå handler med Nordkorea.

Han kalder det en 'frisk' og 'uventet' beslutning fra Kinas side. Men Kinas regering har foreløbig intet sagt om nye sanktioner.

»Vores nye dekret vil afskære de indtægtskilder, som finansierer Nordkoreas forsøg på at fremstille de mest dødelige våben, som menneskeheden kender«, siger Trump.

Blandt de sektorer, USA vil ramme i Nordkorea, er tekstiler, fiskeri, informationsteknologi og andre produktionsvirksomheder, forklarer Trump.

Dialog? Hvorfor ikke

På spørgsmålet, om dialog med Nordkorea stadig er en mulighed, svarer han:

»Hvorfor ikke«.

I en tale til FN's Generalforsamling tirsdag sagde Trump, at USA's tålmodighed med Nordkorea ikke er uendelig. Når den slipper op, vil den militære reaktion være drastisk.

»Vi vil ikke have andet valg end fuldstændigt at knuse Nordkorea«, sagde han.

Nordkorea har inden for den seneste måned gennemført to testaffyringer af langtrækkende raketter. 3. september gennemførte landet sin sjette atomprøvesprængning.

FN's Sikkerhedsråd har i flere omgange fordømt Nordkoreas handlinger og vedtaget sanktioner. Det er sket med støtte fra Nordkoreas nærmeste allierede, Kina.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden