Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Michael Sohn/AP
Foto: Michael Sohn/AP

Den tyske kansler, Angela Merkel, fra det konservative parti CDU, ser som ventet ud til at fortsætte som kansler efter søndagens valg til Forbundsdagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svækket Merkel kan fortsætte, men Tyskland rykker mod højre

Kansler Angela Merkels CDU går stort tilbage, men bliver ifølge prognose stadig største parti.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 21:20.

Angela Merkel kan se frem til en historisk fjerde periode som Tysklands kansler, viser den løbende prognose fra tv-stationen ARD søndag aften. Men hendes konservative parti bliver stærkt svækket. Fra 41, 5 procent ved sidste valg i 2013 til 33 procent i dag. Det vil være det andet dårligste valgresultat for CDU og søsterpartiet CSU siden 1949.

På sin første optræden efter valget beklagede Merkel, at resultatet var dårligere end håbet. Hun forklarede det med en svær regeringsperiode og glædede sig over, at partiet stadig efter 12 års ledelse er Tysklands største parti.

»Vi har fået til opgave at danne regering«, sagde Angela Merkel.

Større ord brugte CSUs formand, Horst Seehofer, der kaldte resultatet en bitter skuffelse.

Merkel og CDU/CSU skal finde deres næste regeringsflertal i et tysk parlament, der rykker markant til højre.

For første gang siden forbundsrepublikkens unge år bliver et parti til højre for CDU og søsterpartiet CSU repræsenteret i parlamentet. Det højrenationale Alternative für Deutschland står ifølge prognosen til hele 13 procent af stemmerne, og vil blive Tysklands tredjestørste parti.

Angela Merkel annoncerede en udførlig analyse af AfDs fremgang. Vælgerne skal vindes tilbage ved, at problemerne løses og ved, at man - til dels - tager vælgernes bekymring op, sagde Merkel.

Det fjerdestørste parti bliver det liberale FDP, der ved sidste valg røg helt ud af Forbundsdagen, men nu er tilbage med ny styrke.

Til gengæld går de tyske socialdemokrater i SPD dramatisk tilbage.

Ved det seneste valg i 2013 fik SPD skuffende 25,7 procent af stemmerne. Ifølge målingen står partiet denne gang til kun 20,7 procent, det dårligste resultat siden Anden Verdenskrig.

SPDs kanslerkandidat, Martin Schulz, kan vente at komme under pres for at træde tilbage som formand. Schulz kaldte det over for ARD efterfølgende for et »bittert« nederlag - og en tragisk dag for det tyske demokrati. Han talte om »højreradikale« kræfter og gav Angela Merkel er stor del af skylden for AfDs fremgang, fordi hun ifølge Schulz agerer som en slags præsident og fører »sovevogns«-politik.

Hvis Angela Merkel kan samle en regering, får hun mulighed for matche 'genforeningskansleren' Helmut Kohls godt 16 år ved magten. Hun har allerede mødt tre forskellige amerikanske og fire franske præsidenter. Og seks italienske premierministre. Nu står hun til at sikre sig en endnu mere prominent plads i de tyske og europæiske historiebøger.

Der står foreløbig meget om Tysklands økonomiske fremgang og stabilitet og europæisk sammenhold. Men der vil nu også komme til at stå, at højrenationalister rykkede ind i Forbundsdagen på hendes vagt.

CSUs gamle formand Franz-Josef Strauß formulerede i 1986 den konservative grundsætning, at der aldrig må være et demokratisk legitimeret parti til højre for CSU. Det er der nu. Det er ikke første gang, det sker.  Det sket  i 50erne, men denne gang er partiet større. AfD blev stiftet i 2013 som et liberalt euro-modstanderparti, men har de seneste år flyttet fokus til modstand mod indvandring.

Angela Merkel har advaret tyskerne mod AfD, som hun har beskrevet som et parti i strid med de tyske grundværdier, men oftest har hun nærmest forsøgt at tie dem ihjel. Det er åbenlyst mislykkes. Selv om tilstrømningen af flygtninge til Tyskland er svundet markant ind, blev temaet hen over sommeren en del af valgkampen, og AfD gik atter frem. AfD vil have en straffesag om Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen.

Frauke Petry, der er én af AfDs ledere, talte efter valget over en »frisk vind« i Forbundsdagen og annoncerede »gode kontroverser«, men også konstruktivitet.

Nu skal både Angela Merkel og de øvrige partier finde en ny måde at forholde sig til de nye medlemmer af Forbundsdagen. På den måde er tysk politik forandret, selv om Angela Merkel ser ud til at fortsætte som kansler.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden