Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Grækenlands økonomi er på ret kurs - EU stopper opsyn

Grækenlands har rettet op på sin statsgæld, og økonomien er på ret kurs. EU stopper derfor det særlige opsyn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU har besluttet at indstille de initiativer, der har til formål at tvinge Grækenland til at reducere landets underskud.

Det sker, efter den finansielle situation går i den rigtige retning, og det uforholdsmæssigt store underskud er på vej ned.

Unionens medlemslandene har godkendt den anbefaling, som EU-Kommissionen fremlagde i juni.

Landene har tidligere forpligtet sig til, at offentlige underskud højst må være på tre procent af bruttonationalproduktet.

Og et land, der har været under særligt opsyn, slipper først fri, hvis der er sket en varig forbedring af økonomien.

Unik udvikling

Men Grækenland havde et overskud på 0,7 procent på statsbudgettet i 2016, lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Udviklingen siden 2009 er ikke set før i Europa, vurderer Pierre Moscovici, der er EU-kommissær for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told.

»Rådets beslutning i dag er en anerkendelse af de enorme anstrengelser og ofre, som det græske folk har gjort for at genoprette stabiliteten i den offentlige økonomi«, siger han i pressemeddelelsen.

Grækenland har fået tre økonomiske hjælpepakker siden 2010 og har stadig høj gæld og arbejdsløshed.

Kommissæren påpeger, at landet fortsat skal følge den økonomiske redningsplan, der slutter i august, hvorefter internationale kreditorer for tredje gang skal gennemgå landets reformer.

»Der skal være et konstruktivt samarbejde mellem alle institutioner og de græske myndigheder for at sikre en blød og hurtig afslutning af den tredje gennemgang uden noget unødvendigt drama«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden