Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Den tidligere bjærgningschef Per-Gunnar Lundin fra firmaet Röda Bolaget er vred over, at norsk politi og kommission har brugt ham til at afvise sabotage på ’Scandinavian Star’. Han siger, at de har misbrugt hans vidneudsagn.
Foto: Magnus Sundberg

Den tidligere bjærgningschef Per-Gunnar Lundin fra firmaet Röda Bolaget er vred over, at norsk politi og kommission har brugt ham til at afvise sabotage på ’Scandinavian Star’. Han siger, at de har misbrugt hans vidneudsagn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgørende vidne står frem: Politiet har fejlciteret mig i sag om dødsskib

Norsk politi og kommission bruger bjærgningschef til at afvise sabotage på dødsskib. Han siger nu, at det er forkert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et centralt vidne i den norske efterforskning af den uopklarede mordbrand på ’Scandinavian Star’ i 1990 mener, at afhøringer af ham er blevet misbrugt af norsk politi og kommission med det formål at fremme den konklusion, at der ikke skete sabotage på skibet efter de to første påsatte brande.

Per-Gunnar Lundin var bjærgningschef i det svenske firma Röda Bolaget og stod for at bjærge biler fra det brandhærgede skib, da det var blevet bugseret til den svenske by Lysekil.

De norske myndigheder har brugt hans vidneudsagn til at afvise teorien om bevidst sabotage mod et hydraulikrør, som skulle antænde en tredje påsat brand på ’Scandinavian Star’ 12 timer efter de to første brande på skibet. Det har gjort Per-Gunnar Lundin vred. Derfor har han nu valgt at stå offentligt frem.

»Det overgår min forstand. Om det har noget med prestige at gøre, fordi politiet vil fastholde en bestemt opfattelse, ved jeg ikke. Men jeg har så svært ved at forstå, hvorfor præcis politiet skulle forvanske en afhøring. Når dette er fejlciteret, kan man spørge, om andre afhøringer også er fejlciterede. Jeg synes, at det er alvorligt«, siger Per-Gunnar Lundin.

Hvis den tredje brand var fremkaldt bevidst ved et rørbrud, ville der være langt færre mistænkte brandstiftere om bord på skibet – og det kunne undersøges, om der også var en forbindelse til de to første påsatte brande. Mens der var 482 passagerer og besætningsmedlemmer om bord ved de første brande, var der på tidspunktet for den tredje brand kun få besætningsmedlemmer og brandfolk om bord.

Per-Gunnar Lundins kritik kommer, efter at der i forvejen er blevet rejst andre kritikpunkter af kommissionsrapporten. Senest da Politiken for tre uger siden kunne afsløre, at forsikringsselskabet Fjerde Sø aldrig undersøgte skibets værdi, da forsikringssummen blev fordoblet til 24 millioner dollars kun en uge inden branden – hvilket er det modsatte af, hvad der fremgår af rapporten.

I dag er det mystiske hydraulikrør et af de centrale spørgsmål i Skandinaviens største mordgåde siden Anden Verdenskrig.

Rørbrud

I dette tilfælde har kommissionen udlagt Lundins vidneudsagn sådan, at »hydrauliksystemet var tæt, før Röda Bolaget startede sænkningen af hængedækket«.

Altså var der ifølge politiet og kommissionen ikke sket sabotage mod hydraulikrøret under de 38 timers brandforløb på skibet. Rørbruddet skulle først være opstået 3 dage efter brandene på skibet – og ’Röda Bolaget’ skabte bruddet, da de forsøgte at sænke hængedækket.

Som bevis citerede kommissionen i rapporten Per-Gunnar Lundin for følgende i en afhøring foretaget af norsk politi 3. marts 2014:

»Der fandtes ikke lækage i hydrauliksystemet under branden. Lækagen opstod efter branden, og det var dem (Röda Bolaget), som forårsagede den, da de forsøgte at køre hængedækket ned«.

Men den udlægning afviser Per-Gunnar Lundin: »De ord har jeg aldrig sagt. Det ved vi jo ikke«.

Er du sikker på det? Du har ikke bare skiftet mening?

»Jeg har ikke sagt de ord. Jeg eller nogen andre kan ikke med rimelighed vide, hvornår lækagen opstod. Selv tror jeg, at der var et brud i forvejen, da vi forsøgte at sænke hængedækket«.

Han undrer sig over politiets brug af citaterne, fordi han kan huske, at afhøringen blev optaget på bånd.

Politiken har bedt både Oslo Politi og den norske kommissions formand, Frank K. Olsen, om en kommentar – og en afklaring af, om det er korrekt eller ej, at Per-Gunnar Lundin er blevet fejlciteret.

Men kommissionsformanden har ikke svaret på henvendelsen, og Oslo Politis pressechef, Unni Turid Grøndal, siger, at politiet ikke vil udtale sig: »Vi har ikke mere at tilføje i sagen og har ingen kommentarer til det, som bliver fremsat«.

Dansk involvering

Men det er Enhedslistens Søren Søndergaard ikke tilfreds med.

»Det er alvorlig beskyldning, som Per-Gunnar Lundin kommer med. Jeg kan ikke forestille mig, at norsk politi eller nogen anden myndighed, som har et ansvar for opklaringen af den her sag, kan lade det her være uimodsagt. For han anklager politiets undersøgelse for at have tillagt ham ord, som han ikke har sagt, og dermed for at have forvansket en afhøringsrapport. Men det kan formentlig afklares, fordi norsk politi kan fremlægge det bånd, som angiveligt er blevet optaget, så vi kan få afklaret, om han husker forkert«, siger Søren Søndergaard og tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis ikke norsk politi vil gøre det, vil jeg bede det danske Justitsministerium om at kontakte norsk politi om at få tilsendt afhøringsrapporten til Folketingets Retsudvalg, så vi kan få det afklaret«.

Per-Gunnar Lundins afvisning af citaterne fra afhøringen stemmer overens med, at han i en rapport fra 30. maj 1990 – altså kun knap to måneder efter forsøget på at sænke hængedækket – skrev, at olierøret var blevet »skadet ved branden eller har været skadet«.

Lundin blev også afhørt en anden gang af norsk politi. Det var i december 2014 - omkring ni måneder efter den første afhøring. Den afhøring har han set og skrevet under. I denne afhøring står der ikke, at han skulle have sagt, at olierøret var intakt under branden. Men han undrede sig over, hvordan hans udsagn blev udlagt. Her var der nemlig ingen forbehold.

Det fremstod som fakta, at »det var et hydraulikrør, som helt enkelt sprang, når de satte gang i hydraulikpumpen. Det havde nok brændt i nærheden af dette rør, så det var blevet svækket«.

Som Per-Gunnar Lundin formulerer det i dag: »Det var min antagelse, for politiet spurgte mig, hvad det kunne skyldes, og det var en mulig forklaring. Men om det var sådan, ved jeg faktisk ikke«.

I dag er det mystiske hydraulikrør et af de centrale spørgsmål i Skandinaviens største mordgåde siden Anden Verdenskrig. Alle er enige om – også myndighederne – at de første to brande var påsatte.

Striden handler om den mystiske tredje brand over 12 timer efter de to første brande. Diskussionen er, om denne oliebrand var en genopblussen som følge af et opvarmet skibsskrog. Eller om det var en ny påsat brand efter en sabotage af et hydraulikrør. Det sidste har både den private norske ekspertgruppe Stiftelsen og den danske Søfartsstyrelses hovedundersøger af branden, skibsinspektør Flemming Thue Jensen, fremført.

Mange overlevende og pårørende har spurgt, om motivet til oliebranden var at brænde skibet så meget ned, at der kunne udbetales den høje forsikring.

Men både norsk politi og den norske kommission har konkluderet efter den seneste efterforskning, at der ikke er fundet beviser på forsikringssvindel, og politiet henlagde sagen i 2016 som uopklaret.

Desuden mener politiet og kommissionen altså, at hydraulikrøret ikke blev saboteret under brandene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rapport skal diskuteres

Den norske kommissions rapport skal diskuteres af Stortinget i efteråret – og herhjemme blev Folketingets retsordførere og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i juni i år orienteret om rapporten af rigsadvokaten.

Skibsinspektør Gisle Weddegjerde, som er skibsteknisk efterforsker for den private norske ekspertgruppe Stiftelsen, siger, at skibsinspektør Flemming Thue Jensen så det brudte olierør på skibet, før folkene fra Röda Bolaget forsøgte at sænke hængedækket – og at der blev taget et billede af det bøjede rør.

»Røret var allerede beskadiget fuldt ud og demonteret, før Röda Bolaget forsøgte at sænke hængedækket. Det er det faktiske bevis på, at politiet og kommissionen ikke har ret, når de prøver at påstå, at det rør ikke var saboteret, da skibet lagde til kaj i Lysekil«, siger Gisle Weddegjerde.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden