Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Donald Trump vil give green card-ordningen en overhaling

Det Hvide Hus har offentliggjort en liste med krav, hvis børn af indvandrere skal beskyttes mod deportering.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et grundigt eftersyn af green card-ordningen, ansættelse af 10.000 flere medarbejdere i immigrations- og toldvæsenet og opførelsen af en grænsemur mellem USA og Mexico.

Sådan lyder nogle af kravene på en liste, som den amerikanske præsident Donald Trumps administration søndag har sendt til Kongressen.

Det Hvide Hus vil således at begrænse familiebaserede green cards til kun at gælde ægtefæller og mindreårige børn til amerikanske statsborgere samt lovlige permanente borgere.

Desuden skal green card-ordningen fremover baseres på et pointsystem, mener Det Hvide Hus.

Et green card er et id-kort, som giver ikke-amerikanske statsborgere lov til at bo og arbejde i USA. Det kan erhverves ved ansøgning eller lodtrækning.

På listen fra Trumps administration er også højere gebyrer for at krydse grænseovergangene til USA, ligesom at den ønsker at gøre det lettere at deportere bandemedlemmer.

Ifølge embedsmænd fra Trumps administration skal listen ses som specifikke krav, Det Hvide Hus forventer bliver implementeret i bytte for at underskrive en lov, der beskytter hundredtusinder af unge indvandrere, der kom ulovligt til USA som børn.

Den store gruppe af indvandreres børn - de såkaldte dreamers (drømmere, red.) - har været beskyttet af en ordning kaldet Daca fra tidligere præsident Barack Obamas tid. Ordningen betyder, at de unge kan studere og arbejde i USA.

»Disse prioriteter (kravene på listen, red.) er afgørende for at afbøde de juridiske og økonomiske konsekvenser af udgifterne til Daca-modtagerne«, siger embedsmand Marc Short fra Det Hvide Hus.

»Vi beder om, at disse forslag bliver implementeret i enhver lovgivning, der vedrører Daca-modtagerne«.

Donald Trump gav i juni Kongressen seks måneder til at finde en erstatning for Daca.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden