Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Emmanuel Macron har med Angela Merkels billigelse sat dagsordenen for dagens EU-topmøde i Bruxelles.
Foto: Boris Roessler/AP

Emmanuel Macron har med Angela Merkels billigelse sat dagsordenen for dagens EU-topmøde i Bruxelles.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Macrons vilde ambitioner tvinger EU op i tempo

Den franske præsident har sat dagsordenen for EU-topmøde. Den giver svære, danske dilemmaer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Emmanuel Macron har tvunget EU-præsident Donald Tusk til at sætte en ambitiøs kurs for EU de kommende år. Og Macrons voldsomme pres har opbakning fra Angela Merkel.

Sådan lyder udlægningen fra flere topdiplomater i EU, efter Donald Tusk har offentliggjort dagsordenen for EU-topmødet i Bruxelles, der begynder i dag. Et hovedtema bliver det, som Donald Tusk kalder ’Leaders’ Agenda’ eller ledernes program. Det udstikker kursen for, hvad EU skal levere af konkrete resultater frem mod juni 2019.

»Nu diskuterer vi, hvad der skal ske i EU. For et år siden diskuterede vi, hvem der som det næste land ville ryge ud af EU. Der er kommet plads til nye ideer, og Macrons tale har været et referencepunkt«, lyder det fra en højtstående EU-diplomat.

Emmanuel Macrons tale i slutningen af september på Sorbonne universitet har givet nervøse trækninger i mere EU-skeptiske lande som Danmark på grund af de utilslørede ambitioner om et mere integreret, føderalistisk EU.

Donald Tusks udspil kan ses som et forsøg på at få lande som Danmark til at kunne se sig selv i et EU på vej op i tempo.

Enhed må ikke blive en undskyldning for stagnation

I sin invitation til topmødet forsikrer EU-præsidenten regeringscheferne om, at man vil gøre alt for at bevare EU samlet og søge fælles løsninger. Men, tilføjer Donald Tusk:

»Det forhindrer ikke medlemslande i at rykke fremad på særlige områder i overensstemmelse med traktaterne og holder samtidig døren åben for dem, der ønsker at komme med senere. For at være klar i mælet: Enhed må ikke blive en undskyldning for stagnation, men samtidig må ambition ikke føre til splittelse«.

Mange EU-lande har frygtet, at Emmanuel Macron kunne finde på at samle EU-lande, som var enige i hans dagsorden, og så finde på løsninger frakoblet systemet i Bruxelles. Hvis Donald Tusks plan holder, sker fremdriften trods alt inden for systemet, selv om det bliver i forskellige hastigheder.

Hvad vil Danmark være med til?

EU-præsidentens forsøg på at oversætte Macrons ambitioner har formentlig været en lettelse for Lars Løkke Rasmussen, som har frygtet udmøntningen af de franske EU-ambitioner. Men ser man på listen af politiske emner, som EU-lederne skal løse inden 2019, står det klart, at Danmark i stort omfang kommer til at se til fra sidelinjen på en række nøgleområder, hvor den tysk-franske alliance har besluttet sig for, at der skal ske noget.

Det gælder reform af eurozonen og forsvarssamarbejdet, hvor Danmark har forbehold. Og det gælder på samme måde migrationsspørgsmålet, hvor en særdeles omstridt reform af Dublin-samarbejde skal føres ud i livet i 2018.

Og der er en række andre områder, hvor Danmark på grund af den nye dynamik i EU kan blive tvunget til at tage politisk følsomme diskussioner.

Det gælder eksempelvis beskatningen af it-giganter, et emne. der skal drøftes allerede på topmødet i Bruxelles.

Den danske regering erklærer sig skeptisk over for Macrons forslag om at beskatte it-giganters omsætning i stedet for deres profit. Men vil Danmark stå tilbage med krydsede arme, hvis Frankrig og et flertal af de andre lande pludselig rykker? Danmark deler bekymringen og kan sagtens genkende problemstillingen med store it-virksomheder, der rykker en del af overskuddet til et søsterselskab i et land, hvor selskabsskatten er langt lavere. Eksempelvis betalte Google Danmark kun godt 3 millioner kroner i skat i 2015.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu bliver Danmark tvunget ud i nogle svære politiske diskussioner om EU. Beskatning af it-giganter er et godt eksempel. For hvad kan en lille stat som Danmark gøre på egen hånd? Vil Danmark lade de andre EU-lande gå videre eller være med til at påvirke en løsning i EU? Vi kan ikke stoppe de andres integration og må fra sag til sag melde ind. Men vi kommer til at stå uden for meget«, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet.

Større riskovillighed i EU

For at sætte fart på EU’s arbejde foreslår Donald Tusk en »mere politisk tilgang« til at løse svære problemstillinger, hvor landene er uenige. Det betyder konkret, at regeringslederne skal mere på banen og mødes oftere end i dag. Forud for møderne vil Det Europæiske Råd udarbejde rapporter, som viser de politiske splittelser. Hvis regeringslederne ikke kan løse dem i enighed, kan løsningen blive, at enkelte lande må gå videre på egen hånd.

»Det er kommet en større risikovillighed i EU. Der er mindre frygt for at smide besværlige emner på bordet, hvor der er store uenigheder«, vurderer en højtstående EU-diplomat.

På topmødet skal EU-lederne også tage stilling til samarbejdet med Tyrkiet, migrationen til EU samt manglen på fremskridt i Brexit-forhandlingerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden