Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Tjekkerne er vilde med Andrej Babis, der står til at blive ny regeringsleder efter valget.
Foto: David Josek Petr/AP

Tjekkerne er vilde med Andrej Babis, der står til at blive ny regeringsleder efter valget.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tjekkiets svar på Trump står til at blive premierminister

Den succesfulde forretningsmand Andrej Babis' parti står til at få flest stemmer ved tjekkisk valg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meget tyder på, at det tjekkiske protestparti ANO får flest stemmer ved lørdagens parlamentsvalg.

Ifølge optællinger fra over halvdelen af valgstederne har ANO mere end 31 procent af stemmerne.

Det højreorienterede parti SPD får lidt over 11 procent og ser derfor ud til at få næstflest stemmer.

Den succesfulde forretningsmand Andrej Babis, der står i spidsen for ANO, er dermed fortsat favorit til at blive landets næste premierminister.

Han er Tjekkiets næstrigeste mand. Ligesom den amerikanske præsident, Donald Trump, er Babis gået fra at være rig forretningsmand til politiker.

Babis er steget i popularitet på et løfte om at tage magten fra traditionelle partier, investere aktivt i Tjekkiet og holde flygtninge ude af landet.

Går godt i Tjekkiet

ANO har fået stigende tilslutning de seneste måneder, selv om det i forhold til andre lande i Europa går godt i Tjekkiet.

Partiet har vundet støtte fra både den klassiske højre- og venstrefløj med løfter om at sætte skatten ned, erstatte korrupte politikere, forsegle Europas grænser og forhindre, at der kommer en eneste flygtning ind i landet.

Landet har både en positiv økonomisk vækst og den laveste arbejdsløshedsrate i EU.

Men både Babis' ANO og andre protestpartier står alligevel til et historisk godt valg.

Selv om immigration til Tjekkiet er nærmest ikkeeksisterende, har emnet spillet en central rolle i valgkampen.

Nærmest alle partier har haft som løfte, at de vil bekæmpe indvandring og nægte at bukke under for EU's forsøg på at få Tjekkiet til at tage imod flygtninge.

Dermed minder Tjekkiet om så mange andre lande i Europa. Partier, der er imod indvandring, har de seneste måneder fået høj vælgertilslutning i blandt andet Tyskland og Østrig.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden