Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Forretningsmanden og milliardæren Andrej Babis står i spidsen for partiet ANO, der vandt parlamentsvalget i Tjekkiet.
Foto: David Josek Petr/AP

Forretningsmanden og milliardæren Andrej Babis står i spidsen for partiet ANO, der vandt parlamentsvalget i Tjekkiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tjekkisk valgvinder søger allierede i kampen mod indvandring

Vi har en allieret i Østrig, men vi må finde andre, siger vinder af parlamentsvalg i Tjekkiet Andrej Babis.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forretningsmanden Andrej Babis, hvis parti, ANO, har vundet weekendens parlamentsvalg i Tjekkiet, vil søge samarbejdspartnere uden for Visegrad-landene i spørgsmål om blandt andet indvandring og fødevarekvalitet.

Det fortæller han i et interview med nyhedsbureauet Reuters sent lørdag aften. Her står det klart, at ANO har vundet valget med 29,6 procent af stemmerne.

Visegrad-landene - eller V4 - omfatter Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.

Andrej Babis siger således, at han mener, at Tjekkiet er nødt til at søge en aktiv rolle i EU og finde allierede i kampen for at standse ulovlig indvandring.

»Vi er nødt til at forberede nogle emner og derefter præsentere over for Det Europæiske Råd, hvad vi ønsker at forandre. Vi vil fordoble fødevarekvaliteten, finde en løsning på spørgsmålet om migration og bekæmpe indvandring«.

»Vi har helt sikkert en allieret i Østrig og hr. Kunz (Østrigs nuværende udenrigsminister og kommende forbundskansler, red.), som har den samme holdning som os i spørgsmålet om indvandring«, siger Andrej Babis.

Han mener, at Visegrad-landene er nødt til at finde andre allierede.

»Vi har brug for Østrig og andre lande. Balkan-landene eller Slovenien, Kroatien og måske andre«, siger Babis.

Socialdemokraterne får sit værste valg

ANO har vundet 78 ud af de 200 pladser i det tjekkiske parlaments underhus. Dermed har partiet brug for samarbejdspartnere for at kunne danne flertal.

Det Borger-Demokratiske Parti får 11,3 procent og 25 sæder i parlamentet.

Det højreorienterede parti SPD (Frihed og Direkte Demokrati) får 10,6 procent, mens Piratpartiet for første gang vinder sæder i parlamentet med 10,8 procent af stemmerne. De to partier vinder tilsammen 22 pladser.

Socialdemokraterne med premierminister Bohuslav Sobotka i spidsen får det værste valg siden splittelsen af Tjekkoslovakiet i 1993. Det sker med 7,3 procent og 15 sæder.

63-årige Andrej Babis er steget i popularitet på et løfte om at tage magten fra traditionelle partier, investere aktivt i Tjekkiet og holde flygtninge ude af landet.

ANO har vundet støtte fra både den klassiske højre- og venstrefløj med løfter om at sætte skatten ned, erstatte korrupte politikere, forsegle Europas grænser og forhindre, at der kommer en eneste flygtning ind i landet.

Tjekkiet har både en positiv økonomisk vækst og den laveste arbejdsløshedsrate i EU.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden