På den tyndslidte, beskidte madras i værelset uden vinduer i Raqqa flød dage og nætter sammen i en tæt tåge. Vækning tidligt om morgenen, rengøring, madlavning, tvangssex med flere mænd, ’ejerne’ og deres vagter fra Islamisk Stat. Hver dag. Trusler og tæsk – med næverne eller med kæppe – uden nåde, indtil de endelig blev smidt tilbage på rummet langt ud på natten. Dér krøb søstrene tæt sammen under et tæppe på madrassen og holdt hinanden i hånden. Men selv om de var sammen, svandt håbet.
Ghaliya kunne mærke, at hendes et år yngre søster, Markaz, var ved at knække for det, manden, der ejede dem, kaldte ’pligter’. Hver gang IS-terroristerne slog søsteren eller gjorde sig klar til at voldtage hende, tilbød hun at træde til i stedet for.
Men det hjalp ikke. De grinte bare hånligt og skubbede hende væk, så hun kunne se på søsterens lidelser. Hun vendte sig bort i væmmelse, ville hellere dø end at se sin søster udsat for volden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
