Efterladte rejser hård kritik af rapport om dødsskib

Det tragiske symbol på en skæbnesvanger nat var flyttet ind i høringssalen i Stortinget. På et bord i hjørnet stod en model af passagerskibet ’Scandinavian Star’. Med kahytter, dæk, redningsbåde og skorsten.

Politikerne fra det norske Stortings kontrol- og konstitutionskomite kunne ikke undgå at se det store hvide skib, som det så ud, før det brændte natten til 7. april 1990 – og 159 omkom.

Selv om det er over 27 år siden, at påsatte brande brød ud på sejladsen fra Oslo til Frederikshavn, var ingen i tvivl om alvoren.

Både den norske støttegruppe og den private ekspertgruppe Stiftelsen skulle mandag i en høring i Stortingets kontrol- og konstitutionskomite kommentere den omdiskuterede kommissionsrapport om den uopklarede mordsag, som kom i juni i år. Og det var Stiftelsen, som havde taget modellen af skibet med til høringen.

Kræver klarhed over mordbrand

Alvoren blev understreget, da Arne Steen fra Stiftelsen tog ordet. Han mistede sit eneste barn på skibet – en 22-årig søn – og kiggede direkte på politikerne.

»Tilbage sidder overlevende og efterladte med et uløst mysterium. Hvad skete? Hvem stod bag de ulyksalige brande om bord i Scandinavian Star, som kostede 159 livet?«, spurgte Arne Steen og tog en dyb indånding, før han fortsatte:

»Jeg har en bøn til jer i komiteen på vegne af de overlevende og efterladte: Gør et ærligt forsøg på at bringe klarhed over, hvem som stod bag mordbranden på Scandinavian Star«.

Derefter stillede han et spørgsmål:

»Hvad er årsagen til, at myndighederne i Norge viser så lidt vilje til at løse problemerne? Eller er det ganske enkelt, at det er for at skjule det elendige politiarbejde, som blev udført af norsk politi i 1991«.

Arne Steen fik ikke et svar fra komiteens medlemmer, som lyttede til kritikken af rapporten fra Stiftelsens faglige eksperter, der mener, at der var flere påsatte brande under de 38 timers brandforløb.

Mystisk oliebrand

Alle er enige om – også myndighederne – at de to første brande var påsatte. Striden handler om den mystiske kraftige tredje brand over 12 timer efter de første brande.

Diskussionen er, om denne oliebrand var en genopblussen af hovedbranden som følge af et kraftigt opvarmet skibsskrog. Eller om det var en ny påsat brand som følge af en sabotage af et hydraulikrør, hvor især diseselolie nærede branden.

Hvis det var en ny påsat brand, ville der være langt færre mistænkte brandstiftere om bord – og det kunne undersøges, om der også var en forbindelse til de to første påsatte brande.

Der var 482 passagerer og besætningsmedlemmer om bord ved hovedbranden. Men på tidspunktet for oliebranden var der kun ganske få besætningsmedlemmer og brandfolk om bord.

Og det er så spørgsmålet, om motivet til denne kraftige oliebrand var at brænde skibet så meget ned, at der kunne udbetales en høj forsikring. Især fordi skibets værdi kun en uge før branden i en usædvanlig handel blev pustet op, så der kunne tegnes en dobbelt så stor forsikring på 24 millioner dollars, knap 150 millioner kroner.

Men norsk politi og den norske kommission har konkluderet efter den seneste efterforskning, at der ikke er fundet beviser på forsikringssvindel, og politiet henlagde sagen i 2016 som uopklaret.

Ifølge norsk politi og kommission har bjærgningschef Per-Gunnar Lundin forklaret, at hans firma Röda Bolaget ødelagde hydraulikrøret flere dage efter brandene. Det var derfor ikke ødelagt med henblik på at antænde en tredje brand på ’Scandinavian Star’ 12 timer.

Men det har han aldrig sagt, forklarede Lundin for en måned siden til Politiken.

»Når dette er fejlciteret, kan man spørge, om andre afhøringer også er fejlciterede. Jeg synes, at det er alvorligt«, sagde Per-Gunnar Lundin.

I går til høringen viste Stiftelsen et foto af det brudte hydraulikrør, som var taget før, at Röda Bolaget kom ind på skibet. Det støtter bjærgningschefens forklaring om, at firmaet ikke havde ødelagt røret.

Talsmand Jan Harsem fra den norske støttegruppe af overlevende og pårørende lagde i sit indlæg især vægt på, at hverken politiet eller kommissionen reelt havde undersøgt, hvem der var skibets reder.

Han fremhævede, at dette afgørende spørgsmål kun er baseret på information fra skibenes bagmænd – og altså ikke er blevet undersøgt. Selv efter den omfattende efterforskning med mange afhøringer og indhentning af dokumenter.

»Det burde have været påpeget og kritiseret, at vi til dags dato ikke har fået en efterforskning af, hvem der var rederen bag Scandinavian Star«, sagde Jan Harsem og tilføjede: »Det er helt åbenlyst et svigt«.

Stadig dansk ansvar

Enhedslistens Søren Søndergaard fra Folkepartiets retsudvalg var til stede ved høringen for at hente information.

»Jeg var der på vegne af retsudvalget og må konstatere, at der på flere punkter er rejst tvivl om kommissionsrapporten. Især at der åbenbart er billeddokumentation for, at bruddet på hydraulikrøret er sket inden det tidspunkt, som fremgår i rapporten. Det viser, at vi i Danmark ikke uden videre kan lægge den norske undersøgelse til grund. Vi bliver nødt til at kigge på det selv«, sagde Søren Søndergaard efter høringen.

Oprindelig var det dansk politis opgave at undersøge ejer- og rederiforholdet bag skibet, og ifølge Søren Søndergaard viser høringen, at det endnu ikke er afklaret.

»Det fremgik tydeligt, at der ikke var nogen selvstændig undersøgelse af ejerforholdet. Man har taget udgangspunkt i den forklaring, som allerede er kendt. Så hvis der skal være en undersøgelse af ejerforholdet, som er Danmarks ansvar, vil vi ikke henvise til, at det nu er undersøgt i Norge. For det er det ikke. Det er stadigvæk vores ansvar«, siger han.

Skibsinspektør Gisle Weddegjerde, som er skibsteknisk efterforsker for Stiftelsen, gennemgik kort svaghederne i kommissionens rapport i forhold til brandforløbet på høringen. Bagefter fortalte han, at komiteen har givet Stiftelsen mulighed for at bede om et ekstra møde.

»Vi vil bede om det møde og kommer til at gå gennemgå sagen langt mere grundigt, end der var tid til i dag på høringen. Vi vil have komiteen til at forstå, at kommissionens rapport er mangelfuld og har så mange svagheder. Vi vil gennemgå brandforløbet, så det bliver helt klart, at der ikke var en naturlig spredning af branden efter de to første påsatte brande. Det er teknisk set umuligt«, siger Gisle Weddegjerde og tilføjer:

»Vi må have en ny uafhængig gruppe, som kan undersøge sagen«.