Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Politiet i Kina forsøger ved hjælp af moderne teknologi at overvåge stort hele den næsten 1,4 milliard store befolkning.
Foto: Mark Schiefelbein/AP

Politiet i Kina forsøger ved hjælp af moderne teknologi at overvåge stort hele den næsten 1,4 milliard store befolkning.

Internationalt

Kinesisk politi overvåger flere hundrede millioner borgere med big data

Ifølge ny rapport fra organisationen Human Rights Watch har kinesisk politi siden 2015 samkørt utallige registre for at kontrollere, hvad befolkningen foretager sig.

Internationalt

Hver morgen klokken otte får de ledende politiofficerer i byen Jinan i det østlige Kina en besked på deres mobiltelefon.

Beskeden stammer ikke fra et levende menneske, men fra politiets interne it-system, som ved hjælp af indsamlede data fra den foregående dag fortæller officererne, hvilke personer de i særlig grad skal holde øje med det kommende døgn.

It-systemet bruger en lang række forskellige informationer som passagerlister fra tog og fly og oversigter over hvem, der har tjekket ind på hoteller og har benyttet internetcaféer. Derefter samkører systemet automatisk disse oplysninger med personer, der allerede står i politiets registre under kategorier som for eksempel kriminelle, systemkritikere eller etniske minoritetsgrupper.

Det er skræmmende, at kinesiske myndigheder indsamler og centraliserer stadig flere informationer om hundreder af millioner af almindelige mennesker

På den basis forsøger it-systemet at udpege mistænkelig adfærd og fortælle, hvem der er involveret. Med en enkelt søgning kan systemet derudover fortælle, hvem der er i familie med de mistænkte, og hvilke personer der den seneste tid er blevet registreret i selskab med de mistænkte.

Massiv overvågning

Det er menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der i en ny rapport beskriver arbejdsmetoderne hos politiet i Jinan.

Ifølge Human Rights Watch er dette dog blot et ud af mange eksempler på, at kinesisk politi allerede er langt fremme med at bruge såkaldte big data til at øge overvågningen af befolkningen.

»Det er skræmmende, at kinesiske myndigheder indsamler og centraliserer stadig flere informationer om hundreder af millioner af almindelige mennesker og identificerer de personer, som efter deres vurdering afviger fra 'normal tankegang' og derefter begynder at overvåge dem«, siger Sophie Richardson, der er direktør for den kinesiske afdeling af Human Rights Watch, i rapporten.

Politiken beskrev for nylig et forsøgsprojekt i den kinesiske by Rongcheng, hvor myndighederne tildeler hver enkelt borger point ved at samkøre oplysninger om bl. a. ægtestand, antal børn, bøder, straffeattester, banklån, kredithistorie, arbejdspladsvurdering og økonomiske forhold. En stor score giver borgerne bedre mulighed for forfremmelse og andre former for belønning.

Landsdækkende it-program

Forsøgsprojektet i Rongcheng blegner dog i sammenligning med den politiovervågning, som Human Rights Watch beskriver i sin rapport.

For kinesisk politis brug af big data foregår ikke bare som forsøg i enkelte byer, men er angiveligt allerede et værktøj, der anvendes over hele Kina.

Ifølge rapporten udsendte det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed i 2015 et regulativ, der beordrede alle provinser til at danne en såkaldt 'politisky', som de skulle levere oplysninger til.

Human Rights Watch skriver, at dette it-system nu er i stand til at indsamle oplysninger om næsten alt - heriblandt folks helbredsoplysninger, hvilke supermarkeder de er medlemmer af, hvad de får leveret af varer, hvad de skriver på sociale medier, og hvem de kommunikerer med. Alt dette bliver samkørt med hver indbyggers nationale identifikationsnummer.

»Dette tillader politisky-syestemet at spore, hvor de enkelte har været,  hvem de har været sammen med, hvad de har lavet samt foretage forudsigelser om deres fremtidige handlinger. Det er skabt til at afsløre forbindelser mellem begivenheder og folk, der er 'skjult' for politiet ved for eksempel at analysere, hvem der har boet på et hotel eller har rejst sammen. Det kan også advare politiet om begivenheder, der synes usædvanlige - som hvis en lokal beboer ofte overnatter på et lokalt hotel«, står der i rapporten.

Som eksempel på systemets omfang nævner rapporten, at politiet i byen Weihai integrerer 63 typer af data fra politiets egne systemer sammen med 115 typer af data fra 43 statslige styrelser og selskaber. Disse data dækker bl. a. også over personer, der jævnligt klager over myndighederne og anses for at være brokhoveder, der kan afstedkomme social uro.

Brokrøve tæller også med

Human Rights Watch påpeger, at systemet derfor ikke kun bruges til at opklare og forhindre forbrydelser i gængs forstand, men også til at øge den almindelige kontrol af befolkningen og skride ind over for personer, som foretager aktiviteter, der er uønsket af kommunistpartiet.

Rapporten citerer for eksempel også et dokument fra politiet i byen Tianjin, hvor der står, at der særligt skal holdes øje med »mennesker af bestemt etnicitet«, »mennesker med ekstreme tanker« samt »uighurere fra det sydlige Xinjiang«.

Det sidste er en henvisning til en muslimsk minoritet, der lever i den uroplagede autonome region Xinjiang.

Human Rights Watch fastslår, at den omfattende overvågning ikke blot overskrider menneskers ret til et privatliv, men også mistænkeliggør personer, der ikke er involveret i kriminalitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Organisationen frygter, at den sociale kontrol kun vil blive værre i takt med, at de teknologiske muligheder bliver udviklet endnu mere.

For eksempel arbejder de kinesiske myndigheder på at udvikle automatisk ansigts- og nummerpladegenkendelse på overvågningsvideoer.

Politisk opbakning

Selv om den såkaldte 'politisky' først blev oprettet for to år siden, er teknologisk overvågning ikke noget nyt fænomen, idet de kinesiske myndigheder lige siden internettets fødsel har set det som et kontrolinstrument.

Men sideløbende med den teknologiske udvikling er der sket en generelt øget undertrykkelse af befolkningen - særligt siden den nuværende kinesiske præsident, Xi Jinping, kom til magten i 2012.

Xi Jinping blev på en partikongres i sidste måned ophøjet til kinesisk leder på niveau med Mao Zedong, og i en tale til kongressen gjorde Xi Jinping det klart, at han ikke vil acceptere kritik af partiet, og at undertrykkelsen af ytringsfriheden og andre elementære rettigheder vil blive endnu mere mærkbar.

»Der er ingen tvivl om, at Xi Jinping ønsker at bruge moderne teknologi til yderligere at styrke partiets greb om befolkningen«, siger Mareike Ohlberg, der er forsker på Mercator Institute for China Studies i Berlin.

Hun mener, at det endnu er for tidligt at forudsige, om overvågningen vil vække folkelige vrede.

»Det afhænger af, hvordan overvågningen bliver oplevet. Hvis den kun kommer til at give problemer for en snæver kreds af systemkritikere eller folk fra etniske minoriteter, vil der nok ikke komme en reaktion. Noget andet er, hvis større grupper af befolkningen pludselig føler deres interesser truet«, siger hun.

Spørgsmålet er også, hvor endnu mere omfattende overvågningen vil blive i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To unavngivne eksperter inden for big data siger i rapporten fra Human Rights Watch, at de kinesiske myndigheder formentlig endnu ikke har mulighed for at overvåge befolkningen i realtid.

Det vil kræve enorme mængder af datalagring og omfattende elektroniske ressourcer til at analysere de mange informationer. Den teknologi har Kina endnu ikke.

Men det er nok ikke helt forkert at formode, at den kinesiske ledelse gerne ser den udviklet hurtigst muligt.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce