0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Livstid for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden: Dommen mod Mladic var skelsættende

De bosniske serberes tidligere hærchef, Ratko Mladic, blev onsdag idømt fængsel på livstid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Amel Emric/AP
Foto: Amel Emric/AP

En bosnisk kvinde jubler efter at have hørt nyheden om, at de bosniske serbere tidligere hærchef Ratko Mladic i går blev idømt livsvarigt fængsel for folkedrab og andre krigsforbrydelser under den bosniske krig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg har besluttet mig for at tale på vegne af dem, der ikke overlevede«, sagde den bosniske aktivist og tidligere dommer Nusreta Sivac, da hun for nogle år siden vidnede om, hvordan bosnisk-serbiske fangevogtere havde voldtaget hende i 1990’erne: »Dette tribunal skriver historie«. Hun henviste til FN’s særlige krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY), der onsdag afsluttede sin sidste store retssag efter den blodige krig i Bosnien, hvor mellem 100.000 og 200.000 blev dræbt fra 1992 til 1995.

Det skete, da tribunalet idømte den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic livsvarigt fængsel for folkedrab og andre krigsforbrydelser under den bosniske krig. Efter at den nu 74-årige Ratko Mladic havde råbt ad dommeren og var blevet forvist fra selve retssalen, kendte tribunalet ham skyldig i 10 ud af 11 anklager. Mladic blev bl.a. dømt for at have givet ordre til massakrerne i og omkring Srebrenica, hvor 8.000 ubevæbnede mænd og drenge i juli 1995 blev myrdet og hældt i massegrave. Han blev også dømt for forbrydelser mod menneskeheden og brud på krigens regler, bl.a. i forbindelse med den mere end tre år lange belejring af Bosniens hovedstad, Sarajevo.

Ifølge den nu dømte krigsforbryders advokat vil han anke dommen, som blev hyldet af efterladte og ofre og nedgjort af serbiske nationalister.

Som sådan fik man igen et vidnesbyrd om, at krigsforbrydertribunaler ikke i sig selv skaber forsoning, men de gør noget andet: De skriver, som Nusreta Sivac påpegede, en vigtig del af den historie, en forsoning må bygge på.

Trods rækken af omstridte frifindelser og kendelser samt en langsommelighed, der har fået retsopgøret til at strække sig over et kvart århundrede, har tribunalet fastholdt en vigtig del af Balkans nyere historie og indsnævret mulighederne for historierevisionisme. Det var et selvstændigt formål.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce