0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

100.000 evakueres på Bali

Askesky lukker lufthavn. Rejseselskaber finder nødplan frem

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Firdia Lisnawati/AP
Foto: Firdia Lisnawati/AP

Turister ser den store askesky vælte op fra Aung-vulkanen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indonesiske myndigheder har hævet alarmberedskabet på ferieøen Bali til det højeste niveau.

Det sker i kølvandet på, at vulkanen Agung på øen lørdag aften gik i udbrud for anden gang på en uge.

Myndighederne oplyser også, at alle folk inden for en radius af ti kilometer fra vulkanen skal forlade stedet med det samme. Det drejer sig ifølge Indonesiens katastrofemyndigheder om op mod 100.000 mennesker.

I alt er 22 mindre byer påvirket af udbruddet, og omkring middagstid mandag er 40.000 mennesker allerede evakueret.

Myndighederne har lukket øens lufthavn, og det har fået danske rejseselskaber til at finde deres nødplaner frem. Der er mindst 19 danske gæster på øen.

»Jeg ved, at der ligger en plan i skuffen hos vores samarbejdspartner, der står for transport derovre. Så bliver det med skib derfra til en af de andre øer«, siger administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

Endnu er det ikke aktuelt at evakuere nogle af gæsterne, men Bravo Tours har ifølge Peder Hornshøj styr på, hvor deres 14 gæster befinder sig, samt hvordan de kan komme med et skib til en anden ø med en lufthavn, hvis det bliver nødvendigt.

Apollos danske gæster på øen har ingen hjemrejseplaner før næste uge. Ligeså flyver Apollo ikke nye danskere derned før næste uge.

Kommunikationschef Glenn Bisgaard oplyser, at man derfor for nu slår koldt vand i blodet. Det skyldes blandt andet, at Apollos danske gæster befinder sig 70 kilometer fra vulkanen.

Til gengæld har rejseselskabet nordiske partnere, som fragter gæster hjem i disse dage. Her vil Apollo holde et vågent øje med, hvordan det forløber.

Rejseselskabet Tui oplyser, at de mandag morgen er i gang med at undersøge, hvordan deres gæster kan transporteres væk uden at bruge lufthavnen.

Selskabets tre gæster rejser hjem torsdag, mens de næste først skal derned 23. december, oplyser selskabets pressecenter.

Alle tre rejseselskaber oplyser, at de følget situationen tæt.

ritzau

Læs mere: