Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Evgeny Feldman/AP
Foto: Evgeny Feldman/AP

Alexander Panesj har efter eget udsagn været advokat for den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, som her hilser på en gruppe tilhængere. Derfor frygter han at blive udleveret til Rusland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland kræver systemkritiker udleveret fra Danmark

Dansk politi har anholdt en russer, der siger, at han er advokat for stormagtens førende oppositionsleder. Det kan belaste forholdet til Rusland, der vil stille den fængslede for retten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En potentielt sprængfarlig diplomatisk sag landede 21. november i Københavns Lufthavn i skikkelse af en 43-årig russisk statsborger ved navn Alexander Panesj.

Han bor til daglig i Frankrig, hvor han i november 2015 søgte politisk asyl efter at være flygtet fra Rusland. Det skyldes frygt for forfølgelse på grund af hans tilknytning til den førende oppositionsleder Aleksej Navalnyj, som han efter eget udsagn har været advokat for.

Alexander Panesj var i sidste uge på vej fra Frankrig til Litauen, da hans fly mellemlandede i Danmark. Herfra nåede han dog aldrig videre, fordi han blev anholdt. Dagen efter blev Alexander Panesj fremstillet i Københavns Byret og varetægtsfængslet frem til foreløbig 19. december.

Siden 2016 har Alexander Panesj været internationalt efterlyst af de russiske myndigheder for omfattende bestikkelse af embedsmand, korruption, falsk forklaring og falsk bevisførelse. Anklager, som Panesj nægter sig skyldig i og kalder for fabrikerede. Han mener, at de skyldes hans arbejde for den russiske opposition.

»Det er uforståeligt, at de danske myndigheder finder grund til at anholde ham, fordi han lige akkurat strejfer dansk jord. Efter at han i et år har boet helt åbenlyst i Frankrig, hvor hans asylsag i øjeblikket behandles«, siger russerens danske advokat, Kim Bagge.

Rigsadvokaten bekræfter, at Københavns Byret har varetægtsfængslet en 43-årig russer, der er internationalt eftersøgt og anklaget for kriminalitet i sit hjemland. På grund af tavshedspligt kan landets øverste anklagemyndighed ikke oplyse hans navn, eller hvad han står anklaget for i Rusland. Ifølge Politikens oplysninger er der dog tale om Alexander Panesj.

»Hvis en person er internationalt efterlyst, er det Danmarks forpligtelse at undersøge mulighederne for udlevering. I den forbindelse har retten besluttet at varetægtsfængsle ham«, siger chefkonsulent Henriette V. Norring fra rigsadvokatens internationale enhed, der behandler udleveringssager til og fra Danmark.

De har nu rettet henvendelse til de russiske myndigheder, der er blevet bedt om at sende en formel udleveringsanmodning.

Henriette V. Norring understreger, at alle betingelser i den danske udleveringslovgivning skal være opfyldt, for at en udlevering til Rusland kan finde sted. Konkluderer rigsadvokaten, at betingelserne er opfyldt, vil afgørelsen efterfølgende kunne blive indbragt for de danske domstole.

Minder om Sakajev-sagen

En lignende situation fandt sted i 2002, da den tjetjenske eksilpolitiker Ahmed Sakajev gæstede København for at deltage i en kongres.

Russerne betragter Sakajev som terrorist og udsendte under besøget via Interpol en arrestordre på ham. Han blev ligeledes anholdt og varetægtsfængslet.

Omkring fem uger senere blev han løsladt på grund af manglende beviser. Den russiske præsident Putin havde aflyst et planlagt besøg i Danmark allerede da det kom frem, at Danmark ikke ville forhindre, at verdenskongressen blev holdt i København, og i flere år derefter var forholdet mellem de to lande stærkt nedkølet.

Først i 2009 blev det normaliseret, da statsminister Lars Løkke Rasmussen under et FN-topmøde i New York mødtes med den daværende russiske præsident, Dmitrij Medvedev.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), kommer den nye udleveringssag på et uheldigt tidspunkt for regeringen.

Det skyldes, at det dansk-russiske forhold er rigtig dårligt for tiden, og ligesom med Sakajev-sagen kan sagen være med til at forværre de diplomatiske spændinger.

»Sakajev havde større symbolsk værdi for de russiske myndigheder og offentligheden. Men hvis Panesj har været advokat for den førende oppositionspolitiker i Rusland, har myndighederne bestemt en interesse i at få ham udleveret«, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Han anser det for mest sandsynligt, at den russiske mand får lov til at rejse tilbage til Frankrig, hvor hans asylsag er under behandling.

For at få Alexander Panesj udleveret bliver Rusland nødt til at fremlægge solidt bevismateriale, der kan overbevise en dansk dommer om, at der er kød på mistanken om korruption og bestikkelse. Det siger Henning Bang Fuglsang Madsen, der er lektor ved det juridiske institut på Syddansk Universitet.

»Man kan ikke begære en udlevering alene på varm luft. Hvis der ligger et politisk motiv bag udleveringssagen, bliver det op ad bakke for Rusland«, siger han.

Henning Bang Fuglsang Madsen tilføjer, at sagerne ofte kan ende i alvorlige diplomatiske konflikter, hvilket sagen om Ahmed Sakajev og Indiens krav om at få udleveret våbensmugleren Niels Holck illustrerer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er i høj grad også et politisk spørgsmål. Et afslag på en udleveringsbegæring er ofte det samme som at sige, at vi ønsker ikke at samarbejde med jer. I sidste ende kan det blive op til regeringen at beslutte, hvad der skal ske, selv om ansvaret lige nu ligger hos anklagemyndigheden«, siger han.

Min klient har ingen tiltro til, at han vil få en fair behandling, hvis han udleveres til Rusland

Ved grundlovsmødet forklarede Alexander Panesj, at anklagerne mod ham er hævn for, at han ikke ville samarbejde med den russiske efterretningstjeneste FSB. Efter eget udsagn bad en oberstløjtnant herfra ham i 2014 udlevere juridiske hemmeligheder om sin klient Aleksej Navalnyj, hvilket han nægtede.

Ifølge Panesj medførte det trusler om retslige konsekvenser fra efterretningsofficeren. Alligevel siger han, at han efterhånden glemte mødet, indtil nogle venner i den russiske statsadvokatur i starten af september 2015 advarede ham om, at FSB ville gøre alvor af truslen.

For en sikkerheds skyld flygtede han kort tid efter fra Rusland og fløj til Frankrig, hvor han ejer et hus. I november 2015 forsøgte han først at søge asyl i Litauen, men fik sin asylsag overført til Frankrig. Det skyldtes både, at han ejer en bolig der, samt at de havde udstedt et visum til ham.

Herefter søgte han asyl i Frankrig, hvor hans sag i øjeblikket er under behandling.

Systemkritikere forfølges

Forsvarer Kim Bagge siger til Politiken, at han ikke har mulighed for at vurdere, om korruptionsanklagerne mod Alexander Panesj er reelle. Men det er set før, at systemkritikere er blevet forfulgt og fængslet i Rusland.

I 2017 vurderede den amerikanske ngo Freedom House, at det står yderst dårligt til med både Ruslands økonomiske og politiske frihed og pressefriheden.

Flere systemkritikere og journalister er gennem årene blev overfaldet eller dræbt i Rusland, hvor den Putin-kritiske politiker Boris Nemtsov i 2015 blev skudt på åben gade i Moskva.

I dag hedder oppositionens leder Aleksej Navalnyj, som Alexander Panesj siger, at han har haft tæt forbindelse til. Også Navalnyj har været fængslet flere gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Min klient har ingen tiltro til, at han vil få en fair behandling, hvis han udleveres til Rusland. Han er bange for sin sikkerhed. Mener de danske myndigheder i ramme alvor, at de vil udlevere folk dertil under de givne omstændigheder«, spørger forsvarer Kim Bagge.

Ved grundlovsforhøret 22. november var Alexander Panesj ikke i tvivl om, hvad der sker, hvis han blev udleveret til sit hjemland:.

»Får hr. Putin sin vilje, ender jeg et sted, hvor jeg skal trykke på en knap for at få lov til at komme på toilet«.

Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at Alexander Panesj har fået afslag på asyl i Litauen. Det er ikke tilfældet: de litauiske myndigheder overlod sagen til de franske. Det skal de ifølge Dublin-forordningen, fordi han havde visum til Frankrig, samt at han ejer en bolig der. Vi skrev også, at Vladimir Putins besøg i Danmark blev aflyst, da Ahmed Sakajev blev løsladt, men det var sket inden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden