0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sydkorea: Nordkorea mangler beviser for atombombe-teknologi

Der er intet bevis for, at Nordkorea besidder den teknologi, der skal til for at affyre en atombombe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 /AP
Foto: /AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sydkoreas forsvarsministerium bekræfter, at det seneste missil, som Nordkorea har affyret, er en ny type interkontinentalt ballistisk missil, der har en potentiel rækkevidde på over 13.000 kilometer.

Der er dog stadig intet bevis for, at Nordkorea besidder den komplicerede teknologi, der skal til for at affyre en fuldt armeret atombombe, oplyser ministeriet.

Der er blandt andet intet bevis for, at Nordkorea har teknologien til at aktivere sprænghovedet eller til at styre missilet i fasen, før det rammer sit mål.

Der er cirka 11.000 kilometer fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, til USA's hovedstad, Washington, på den amerikanske østkyst.

Dermed vil Nordkoreas seneste missil, der er af typen Hwasong 15, kunne ramme mål over alt på det amerikanske fastland.

Kort efter affyringen sagde eksperter, at missilet efter alt at dømme ville kunne flyve længere end de 950 kilometer, som det nåede, før det styrtede i vandet, hvis affyringsrampen var mindre stejl.

Ramte mål i vandet

Ifølge Nordkorea nåede missilet en højde på 4.475 kilometer. Det fløj de 950 kilometer på 53 minutter, inden det ramte et mål i vandet.

Affyringen var Nordkoreas første siden 15. september. Den er efterfølgende blevet fordømt af en række statsledere.

Fra det nordkoreanske styre har det lydt, at onsdagens missiltest var 'et gennembrud'.

Landets leder, Kim Jong-un sagde videre, at landet 'endelig har opfyldt den store, historiske mission om at blive en atommagt'.

Sydkoreas forsvarsminister siger, at Kim Jong-un agerer »meget beregnende og smart«.

»Han ændrede affyringstidspunktet, retningen og distancen for at vise, at han har dette magtfulde våben. Han vil sikkert lave en storslået erklæring i sin nytårstale, hvor han siger, at Nordkorea har fuldført sit våbenprogram«, siger forsvarsminister Song Young-moo.

ritzau

Læs mere: