0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ny leder af Kongrespartiet viderefører indisk dynasti

Som sjette medlem af Nehru-Gandhi-dynastiet bliver Rahul Gandhi leder af Kongrespartiet i Indien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Solanki Ajit/AP
Foto: Solanki Ajit/AP

Rahul Gandhi er ny leder af Kongrespartiet i Indien efter sin mor, Sonia Gandhi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rahul Gandhi har lørdag overtaget lederskabet af oppositionspartiet Kongrespartiet i Indien.

Han afløser sin mor, Sonia Gandhi, som har været leder af partiet siden 1998. Dermed er den 47-årige Gandhi det sjette medlem af Nehru-Gandhi-dynastiet, som skal lede Kongrespartiet.

Magtskiftet i partiet skete ved et arrangement i partiets hovedkvarter i New Delhi, hvor Sonia Gandhi officielt overleverede lederposten til sin søn.

Ved overrækkelsen råbte hundredvis af støtter 'længe leve Rahul', mens de dansede til trommer.

Posten får Rahul Gandhi på et tidspunkt, hvor oppositionspartiet har mistet mere og mere magt til premierminister Narendra Modis Bharatiya Janata Parti (BJP) siden 2014.

Her overtog Modi posten som premierminister fra Sonia Gandhi, der var med til at vinde valget i landet i 2004 og 2009. Partiet forsøger nu at kæmpe sig tilbage og vinde Indiens valg, som bliver afholdt i 2019.

Rahul Gandhi har været vicepræsident i partiet siden 2013 og har også været partiets kampagneleder ved valget i 2014.

ritzau