0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Researchere opdager kæmpe hul til hackere i mikrochips

Mikrochips fra store tre internationale selskaber giver hackere mulighed for at stjæle hemmelige oplysninger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To graverende sikkerhedsfejl har afsløret, at hackere kan stjæle hemmelig information fra stort set enhver moderne computerenhed, der indeholder mikrochips fra tre store producenter.

Fejlene blev opdaget onsdag, og berører chips fra Intel Corp, Advanced Micro Devices INC og ARM Holdings.

En af fejlene gælder specifik Intel-produkter. Den anden fejl berører laptops, desktop computere, smartphones, tablets og internetservere.

Bekræfter brister

Producenterne har bekræftet bristerne, men insisterer på, at der ikke er tale om en fejl i produktdesignet.

Ifølge dem skal brugerne nu downloade en systemopdatering. Den gør det muligt for systemerne at stoppe de huller, der giver hackere adgang.

»Telefoner, pc'er, alle vil blive ramt af det, men det vil variere fra produkt til produkt«, siger Intels topchef, Brian Krzanich, i et interview med mediet CNBC onsdag eftermiddag.

Det er researchere, der er ansat i virksomheden Alphabet INC, der er tilknyttet et Google-projekt, der har opdaget de to fejl.

Den første fejl kaldes 'Meltdown' og lader hackere passere applikationer, som brugerne benytter, og giver dem adgang til enhedens hukommelse.

Kan stjæle passwords

Det betyder, at hackere potentielt kan stjæle passwords.

Den anden fejl kaldes Spectre (spøgelse red.), og påvirker mikrochips fra de tre store selskaber, der lader hackere få afgang til hemmelig information ved at narre applikationerne.

Chipproducenterne arbejder nu på hurtigst muligt at få løst problemerne.

Ifølge Berlingske Business skal både softwareproducenter, chipproducenter og computerproducenter arbejde sammen for at fejlene kan rettes.

Microsoft skal onsdag have lagt en opdatering ud, der skal stoppe 'Meltdown-fejlen'.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter