Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

FN-rapport: Iran brød forbud mod våbeneksport til Yemen

Verdens største humanitære krise fortsætter i Yemen, hvor både Iran og Saud-Arabien kritiseres af FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iran har brudt et internationalt forbud mod våbeneksport til Yemen ved ikke at standse tilførslen af militært udstyr til houthi-oprørerne i det borgerkrigshærgede land, fastslår en ny FN-rapport.

FN-eksperter siger, at Iran direkte eller indirekte har givet missiler og droner til den shiamuslimske oprørsbevægelse i Yemen.

Rapporten kritiserer samtidig oprørerne - og også den saudiarabisk-ledede koalition, som bekæmper dem - for angreb på civile.

Konflikten i det forarmede Yemen opfattes af mange som en stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien.

»Efter næsten tre års krig eksisterer Yemen praktisk talt ikke længere som en stat. Krigen har skabt dyb elendighed blandt landets 28 millioner indbyggere«, står der i rapporten.

Lever på kanten af hungersnød

Over 10.000 civile er blevet dræbt under kampe og luftangreb. Over syv millioner lever på kanten af hungersnød, og over 19 millioner ved ikke, hvordan de skal få deres næste måltid.

Landets sundhedssystem er brudt sammen, og en million mennesker er berørt af en koleraepidemi.

Kampene i landet har været præget af stillingskrig i op mod et år.

Koalitionen under Saudi-Arabiens ledelse greb ind i konflikten i 2015. Det skete, efter at houthierne - som er shiamuslimer - erobrede hovedstaden Sanaa, og Yemens ekspræsident Ali Abdullah Saleh flygtede til Saudi-Arabien.

Saudiaraberne, der er sunnimuslimer, beskylder deres ærkefjende, shiamuslimske Iran, for at støtte houthierne.

Yemens ekspræsident Ali Abdullah Saleh blev dræbt i begyndelsen af december. Saleh skiftede overraskende side og sluttede sig til houthierne, som han under sit tre årtier lange styre selv havde kæmpet flere krige med.

Dog gik han imod houthierne igen, kort før han blev dræbt.

FN har kaldt krigen i Yemen for verdens største humanitære krise.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden