0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

20 meter lang båd blev »fuldstændig opslugt af flammerne« - kasinogæster sprang i vandet for at redde livet

50 passagerer måtte springe tre meter ned i Den Mexicanske Golf fra en brændende båd på vej til kasino søndag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

15 mennesker er bragt på hospitalet med mindre skader, efter at der søndag eftermiddag lokal tid udbrød brand på en båd ud for Floridas kyst.

De omkring 50 passagerer og besætningsmedlemmer på båden, der fragtede gæster til kasinobåden 'Sun Cruz Casino', måtte hoppe over bord og ned i Den Mexicanske Golf og svømme de cirka 90 meter ind til land.

Det oplyser lokale myndigheder.

De 15 mennesker, der måtte til kontrol på hospitalet, klagede over brystsmerter, røgindånding og andre mindre skader. Ifølge myndighederne er ingen af skaderne livstruende.

Politichef i Port Richey Gerard DeCanio fortæller, at alle 50 passagerer og besætningsmedlemmer nåede i sikkerhed fra flammerne, som spredte sig hurtigt på shuttlebåden lige ud for kysten og sendte en stor, sort røgsky op i luften.

»Det så temmelig dramatisk ud. Flammerne spredte sig virkelig hurtigt«, siger Gerard DeCanio.

Lokale stod klar med tørt tøj

Et øjenvidne fortæller til The Tampa Bay Times, at han hørte skrig, før han så røgen stige op.

»De havde ikke meget tid til at beslutte sig for, om de skulle hoppe over bord eller ej«, siger 19-årige Bakr Jandali.

»Det var et svært spring, tilføjer han.

Passagererne måtte springe omkring tre meter ned i det kølige vand. Da de var nået i land, fik de hjælp af lokale beboere, som tilbød dem håndklæder, strømper og vand at drikke.

De foreløbige undersøgelser peger på, at branden opstod klokken 16.17 som følge af motorproblemer.

Den 20 meter lange båd blev »fuldstændig opslugt af flammerne«, oplyser det lokale politi.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere