Illegale indvandrere har været i centrum for diskussionerne om det statslige budget. Her ses senator Bernie Sanders.
Foto: Jose Luis Magana/AP

Illegale indvandrere har været i centrum for diskussionerne om det statslige budget. Her ses senator Bernie Sanders.

Internationalt

Pengekassen er tom: USA's statsapparat går i sort efter drama i Senatet

Tusindvis af offentligt ansatte tvinges på orlov, da Senatet har afvist et budgetforslag.

Internationalt

Senatet i USA har stemt nej til et forslag om finansiering af det statslige budget, og statsapparatet er derfor lukket ned ved midnat mellem fredag og lørdag amerikansk tid.

Det betyder, at store dele af den offentlige sektor i USA går i stå. Uden et budget må den nemlig ikke foretage sig noget, medmindre der er tale om nødstilfælde.

Nedlukningen betyder, at flere tusinde offentligt ansatte vil blive sendt på tvungen orlov.

Nogle områder er dog undtaget. Det er for eksempel fængsler og visse sundhedsområder. Militæroperationer i udlandet lukker heller ikke ned.

Fra Det Hvide Hus bliver der skudt med skarpt mod Demokraterne, som ellers er i mindretal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

»Senatets demokrater står bag nedlukningen. I aften har de sat politik over vores nationale sikkerhed, militærfamilier, sårbare børn og vores lands mulighed for at servicere alle amerikanere«, siger talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Huckabee Sanders.

Forslag skulle køre tid

Forslaget, der blev stemt ned fredag, havde til formål at give politikerne mere tid til at forhandle finansiering af statens opgaver på plads. Det lykkedes imidlertid ikke.

Der er stor uenighed blandt senatorerne om blandt andet militære udgifter og illegale indvandrere.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kan dermed fejre etårsdagen for sin indsættelse lørdag under en massiv politisk krise.

En nedlukning i USA skete senest i 2013. Dengang måtte cirka 800.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn.

To tidligere nedlukninger - i 1995 og 1996 - kostede den amerikanske stat omkring syv milliarder kroner.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce