Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Foto: J. David Ake/AP
Internationalt

USA står op til lammet statsapparat efter udskudt afstemning

En afstemning om budgettet, der skal holde den offentlige sektor i USA kørende, er udskudt, skriver NBC News.

Internationalt

Senatet i den amerikanske forbundshovedstad, Washington, udskyder en planlagt afstemning om et midlertidigt budget til mandag middag lokal tid.

Det rapporterer NBC News natten til mandag dansk tid.

»Ingen aftale. Senatet stemmer i morgen klokken tolv«, skriver Kasie Hunt, reporter for NBC News i Washington, i et tweet.

Efterfølgende har andre medier bekræftet oplysningen.

Afstemningen, der skal sikre, at der er penge til at holde den offentlige sektor kørende, var ellers planlagt til at finde sted senest klokken syv mandag morgen dansk tid.

Senatet stemte ved midnat mellem fredag og lørdag amerikansk tid nej til et forslag om finansiering af det statslige budget. Det betød, at statsapparatet lukkede ned.

Ud over at sidde på præsidentposten har Republikanerne et flertal i begge Kongressens kamre, men i Senatet har partiet brug for hjælp fra en del af Demokraterne for at få budgetforslaget vedtaget.

Indleder arbejdsuge med orlov

Forslaget om et nyt budget blev torsdag uden problemer stemt gennem Repræsentanternes Hus, men i Senatet er det spinkle flertal af Republikanere på 51 medlemmer ikke i sig nok til at få forslaget godkendt. Kravet er 60 stemmer.

Mange statsansatte amerikanere indleder derfor den nye arbejdsuge med at være ufrivilligt på orlov.

Et af de springende punkter i forhandlingerne mellem senatorerne er en omdiskuteret ordning, der sikrer børn af illegale indvandrere visse rettigheder om ophold i USA.

Daca-ordningen kom til, da Barack Obama var præsident. Men Obamas afløser, Donald Trump, har talt om at fjerne den.

Demokraterne kræver en garanti for, at det ikke sker. Ellers vil de ikke stemme for det midlertidige budget.

Ifølge Senatets flertalsleder, republikaneren Mitch McConnell, vil et forslag om ordningen være en del af den lovpakke, som mandag kommer til afstemning.

»Det vil være min hensigt at gå videre med lovgivning, som vil adressere Daca, grænsesikkerhed og relaterede emner«, siger McConnell ifølge Reuters.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce