Kjeld Kirk Kristiansen, verdens nummer 35., sammen med kronprinsesse Mary.
Foto: Morten Lau-nielsen

Kjeld Kirk Kristiansen, verdens nummer 35., sammen med kronprinsesse Mary.

Internationalt

Ngo-rapport: Lego-ejer og 41 andre stenrige ejer ligeså meget som de 3,7 milliarder fattigste

Kan det betale sig at arbejde?, spørger hjælpeorganisationen Oxfam, der sætter fokus på stigende ulighed i verden.

Internationalt

Den globale økonomiske vækst er kommet i gang, men den går ikke lige meget til rige som fattige.

Faktisk fik den halvdel af verdens befolkning, der er fattigst, ingen økonomisk fremgang overhovedet sidste år, hvad angår hvor meget de ejer.

Til gengæld ejes halvdelen af verdens rigdom nu af 42 mennesker - syv kvinder og 35 mænd. Sidste år var det tilsvarende tal 61 mennesker, og dermed er verdens velstand blevet koncentreret yderligere.

Sådan lyder en af konklusionerne i hjælpeorganisationen Oxfam's nyeste rapport om ulighed, 'Reward Work, not Wealth', som organisationen årligt publicerer op til World Economic Forum i schweiziske Davos.

Oxfam har brugt tal for befolkningernes formue og gæld fra Credit Suisse's årlige rapport, Global Wealth Databook, og kombineret dem med tallene fra Forbes' liste over verdens rigeste.

»Vi laver den sammenligning, fordi det illustrerer den ekstreme ulighed, der er i verden, en ulighed der lige nu er voksende. Det er ikke en anklage mod dollarmilliardærerne, men en måde at illustrere et økonomisk system, der skaber den ulighed«, siger vice-generalsekretær Lars Koch, Oxfam IBIS Danmark.

Det kan ikke betale sig at arbejde

Som noget nyt har en dansker sneget sig med på listen over de 42 rigeste, der ejer det samme som den fattigste halvdel: Det er Kjeld Kirk Kristiansen, der er at finde på en 35. plads på Forbes' 2017-liste. Han og hans familie kontrollerer Lego via et holdingselskab, Kirkbi.

Hvorfor er det vigtigt, om f.eks. Kjeld Kirks formue er steget i forhold til de fattige? Det kan jo være et udtryk for, at Lego sælger nogle flere klodser, og det kan netop fattige arbejdere få gavn af?

»Jeg vil hellere bruge det eksempel, vi har i rapporten, nemlig tekstilindustrien. Her har vi i den ende ene af spektret nogle af verdens rigeste mænd, der leder den globale tekstilindsutri, og i den anden ende har man kvinder, der knokler for en løn, der knap kan betale deres families oprethold. Det, vi spørger lidt polemisk om, er: Kan det betale sig at arbejde? Dem, der knokler løs i bunden, får en løn, de ikke kan leve af, mens toppens formuer stiger og stiger, baseret primært på afkast på deres formue«, siger Lars Koch.

»Mere end halvdelen af dollarmilliardærernes formuer er kommet til via arv eller politiske forbindelser og monopoler. Hvis man tager det alvorligt, at vi skal have en økonomi basseret på flid og dygtighed, så er det ikke det, vi har nu. Nu har vi en økonomi, hvor det betyder mere, hvor du er født og af hvem, end hvad du laver«, siger han.

Tallene er upræcise

Hvor præcis er så opgørelsen af, at de 42 rigeste ejer så meget som 3,7 milliarder?

Ikke særlig, indrømmer Lars Koch - det rigtige tal kunne for så vidt være 30 eller 50. Oxfam bruger tal fra Credit Suise og Forbes, to private virksomheder, fordi der ikke findes officielle datasæt fra f.eks. Verdensbanken, og datasættene svinger en del. Men det er de bedste data, der eksisterer.

Sidste år var organisationen ude med et meget mere dramatisk tal, som nogle måske kan huske: nemlig at otte mennesker ejede det samme som den fattige halvdel.

Siden da er der kommet bedre data til - blandt andet bedre opgørelser over formuer og gæld i Rusland, Kina og Indien. Anvender man de nye data på sidste års tal, skulle der 61 milliardærer, ikke otte, til at matche verdens fattigste halvdels samlede formuer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er en dansk studerende fattig?

Oxfams beregningsmetoder har også været kritiseret tidligere, heriblandt af den liberale tænketank CEPOS, for at medtage gæld.

Det giver nemlig sine problemer, da f.eks. en dansk statskundskabsstuderende med studiegæld eller en topforretningsmand med milliongæld ender i bunken med de allerfattigste, mens den fattige tekstilarbejder med 120 kroner på bankbogen ender i en højere indkomstramme. Omvendt er det også vildledende - bare på en anden måde - at fjerne folks gæld fra regnestykket.

Oxfam har dog også lavet dét regnestykke. Fjerner man folks gæld fra sammenligningen, skal der nu 128 af de rigeste i verden til at matche de 3,7 milliarder fattigstes formue.

»Sådan er det med økonomi, der er ikke noget, der beskriver virkeligheden en til en«, siger Lars Koch, der påpeger, at de officielle tal for, hvor meget de rige ejer, formentlig er meget konservative. Det skyldes, at de superrige - de rigeste 0,01 pct - ifølge ny dansk-norsk forskning skjuler omkring 25-30 pct. af deres formue i skattely fra myndighederne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce