Foto: Takekuma Suo/AP
Internationalt

Vulkanudbrud udløser lavine og dræber en person i Japan

Et vulkanudbrud i et japansk skiområde sendte tirsdag sten ned over skiløbere og udløste en lavine.

Internationalt

En person har mistet livet, og mindst 12 personer er kommet til skade, efter at en vulkan tirsdag gik i udbrud i nærheden af et skiområde i Japan.

Nogle af de tilskadekomne er alvorligt sårede.

Vulkanske sten fra udbruddet har blandt andet ramt og såret flere skiløbere. Udbruddet udløste også en lavine i området.

Det er en lokal redningsarbejder, der ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser, at en person er blevet dræbt i tirsdagens ulykke.

Der kan komme flere udbrud

Blandt de 12 tilskadekomne er seks personer fra det japanske forsvars landstyrker. De var angiveligt i gang med træningsøvelser. Alle seks er blevet reddet, men mange af dem har pådraget sig flere brækkede knogler.

Videooptagelser fra området viser ifølge nyhedsbureauet Reuters adskillige sorte, vulkanske sten fra udbruddet, der falder fra himlen.

Det var vulkanen Kusatsu-Shirane, der tirsdag morgen lokal tid, gik i udbrud, oplyser Det Japanske Meteorologiske Institut.

Instituttet udelukker i øvrigt ikke yderligere udbrud fra vulkanen.

Foto: Takekuma Suo/AP

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce